ForsideJammerbugtDet’ sørme, det’ sandt … det’ stadig havevejr

Det’ sørme, det’ sandt … det’ stadig havevejr

Det’ sørme, det’ sandt … det’ stadig havevejr

Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i december

Julen står for døren, men det er stadig vejr til at gå i haven – og der er heldigvis masser af gode ting at tage sig til derude. Her giver Haveselskabet tre gode ideer til, hvad du kan gøre i haven lige nu – og både gøre noget godt for den og for dig selv. 

Lyskæderne er hængt op i haver over hele landet, men julevejret lader vente på sig. Faktisk er det stadig vejr til at gå i haven. Og det kan der være flere gode grund til at gøre, lyder det fra Haveselskabet. 

Går du i haven nu, kan du med en ganske lille indsats forære dig selv en grøn julegave, som vil komme både dig selv og haven til gode i det nye år. Og så kan haven også være et oplagt sted at tage en pause fra julens travlhed og få luget lidt ud i det mentale ukrudt, forklarer Bente Yde Enert. Hun er kommunikationschef i Haveselskabet og passioneret haveejer og har været i haven i julemånedens første dage. 

”Det har været skønt at kunne gå i haven her i starten af december og samle blade sammen og vide, at det bliver til ny, fin kompost til havesæson,” siger Bente Yde Enert.

For med årets første frost faldt de sidste blade af træerne, og samles de sammen i en kompostbunke eller beholder og får lov at stå vinteren over, vil de til foråret være formuldede og kan bruges f.eks. som supplement til krukkemuld. Det er en fordel både for pengepungen og for haven at bruge naturens egne ressourcer. 

Haveselskabet er en non-profit forening for haveejere med medlemmer over hele landet, som gennem mere end 150 år har arbejdet for at give haveejerne den nyeste viden om haven. I år har det været tydeligt, at klimaforandringerne har ændret årets gang i haven. Det mærkes ikke kun ved, at roserne ikke længere skal klippes til dronning Margrethes fødselsdag, og hækken ikke længere klippes før Skt. Hans. Det mærkes også ved, at havesæsonen er blevet længere.

Haveselskabet Rådgivning giver hele året råd til Haveselskabets medlemmer om alt, hvad der rører sig i haven – også om hvordan et forandret klima ændrer årets gang i haven. Her kommer et par gode fif til, hvad du kan gøre i haven lige nu.

Få flere gode råd til, hvad du kan gøre i haven hver måned på Haveselskabet.dk eller på Instagram på @haveselskabet.

Haveselskabets 3 gode fif til, hvad du kan gøre i haven lige nu

Saml blade

Med årets første frost faldt de sidste blade af træerne. Det er oplagt at bruge dem til at lave en af de nemmeste former for kompost – nemlig bladkompost. Få fat i en beholder og saml alle havens blade – og kun blade – i den. Lad dem ligge vinteren over, og næste år vil der være skøn bladmuld til haven. Det er en skøn julegave til dig selv, som du får glæde af til næste år, og en skøn opgave til et par timer i haven.

Køb stedsegrønne og dekorationsvenlige træer og buske

Lige nu er der et kæmpe udvalg af skønne stedsegrønne træer og buske i havecentrene. Køb et og plant det ud i haven, så er du selvforsynende af julegrønt i fremtiden. For hvert år vil du nemt kunne gå ud i haven og klippe grønt til julens pynt og dekorationer. Gode stedsegrønne kan f.eks. være tuja (Thuja) og ædelcypres (Chamaecyparis) og hønsebenstræ (Thujopsis dolabrata) eller almindelig kristtorn (Ilex aquifolium) med flotte røde bær og den klassiske troldhassel (Corylus avellana ’Contorta’). God tur til havecenteret.

Brug haven til dekoration

Hent pynt til dekorationer i haven – der er mange flere muligheder, end du formentlig aner. Er du heldig at have kristtorn med bær på grenene, så klip grenene af. De kan både bruges til dekorationer og kranse eller kommes i kræmmerhus og hænges på juletræet. Tag hortensiaens blomterstande ind og lad dem tørre, se om der står stauder med tørre blomsterstande som kan bruges, eller måske der i nabolaget er et lærketræ med fine kogler. Har du vedbend med bær, kornel med smukke røde grene eller vilde roser med hyben, kan de også pynte – mulighederne er mange.

PSST … Det ekstreme vejr og forandrede klima, som vi har oplevet de seneste år, skal vi forvente at se endnu mere af i fremtiden. Det betyder, at vores vaner derude ændrer sig. Haveselskabet har i hele 2024 guidet landets haveejere til at finde hoved og hale i de mange vaner og uskrevne regler, som vi i årevis har passet vores haver efter – men som med et forandret klima ikke længere dur. Find de mange gode råd og anbefalinger fra Haveselskabets haverådgivere og eksperter på Haveselskabet.dk 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER