ForsideFjerritslevDer er interesse i at udvikle Fjerritslev: Nyt Erhvervs- og boligareal i...

Der er interesse i at udvikle Fjerritslev: Nyt Erhvervs- og boligareal i Fjerritslev

Print Friendly, PDF & Email

Der er interesse i at udvikle Fjerritslev: Nyt Erhvervs- og boligareal i Fjerritslev

Der er interesse i at udvikle Fjerritslev. Jammerbugt Kommune har modtaget et konkret projektforslag med et nyt erhvervs- og boligareal, og Kommunalbestyrelsen har nu godkendt nogle principper for udviklingen.

Jammerbugt Kommune har modtaget et projektforslag fra Granly Tømrer- og Snedkerforretning A/S og Fjerritslev Boligforening, der omfatter erhvervs- og boligareal på grunden, hvor Fjerritslev Kro er placeret i dag. Dét har givet anledning til en politisk godkendelse af nogle principper vedr. udviklingen.

Visionen for Fjerritslev midtby

I ’Midtbyplan Fjerritslev’ lyder det, at visionen er, at Fjerritslev fortsat skal være en stærk handelsby med en oplevelsesrig bymidte. F.eks. er det visionen for området ved Droobs Plads og Søgade, at området skal være gaderum/byrum med parkeringspladser i gårdene, dagligvarebutikker skal placeres centralt i midtbyen, den grønne forbindelse til Anlæg/parken skal forbedres, og der skal sikres gode fodgænger- og parkeringsforhold. Midtbyplanen er udarbejdet af politikere, administrativt personale, Fjerritslev Borgerforening og Fjerritslev Handelsstandsforening.

Det konkrete indkomne projekt

Det indkomne projektforslag indebærer etagebyggeri med butiks- og servicefunktioner i stueetage med mulighed for udeservering samt almene og private boliger.

Det indkomne projektforslag stemmer i nogle henseender godt overens med visionerne i Midtbyplanen, og Kommunalbestyrelsen har besluttet at godkende, at der kan etableres et erhvervs- og boligprojekt der, hvor Fjerritslev Kro ligger i dag med udgangspunkt i de vedtagne principper i Midtbyplan Fjerritslev. I den forbindelse er det besluttet, at en række punkter skal være en del af den videre drøftelse forud for den kommende planlægning. Det drejer sig bl.a. om højde på byggeriet, antal etager, materialevalg og parkeringspladser.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER