DEBAT: Lægens tag selv bord

Læge ARKIVBILLEDE
Print Friendly, PDF & Email

DEBAT: Lægens tag selv bord

AF Kirsten Morild Vincent Andersen, Lis Mancini og Ulla Astman
Socialdemokratiske medlemmer af udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland

Tak til DR kontant for at sætte fokus på Alles Lægehuses afregningsmetoder. Vi er dybt rystet – ”Lægens Ta´selv bord” sponseret af vores skattekroner, som skulle bruges til sundhed. Magen til et moralsk lavpunkt af et ”set up”, og en udnyttelse af en desværre udbredt problemstilling med mangel på lægedækning i yderområderne i Danmark. I stedet for at hjælpe, tager man selv! 

Vi skal have kikket på opstramninger på den del det ”liberale” lægeerhverv, hvor man åbenbart ikke helt kan nære sig for have fingrene for dybt nede i vores fælles pengekasse.

DR Kontant kom grundigt rundt om de udfordringer/problemstillinger, som vi som regionspolitiker står overfor, det var anskuelighedsundersvisning for alle, men man sidder også med spørgsmålet – har vi kun set toppen af isbjerget?

Kontrolsystemet bygger på gensidig tillid, da vi som politikere og vores embedsmænd i regionen ikke skal sidde og tjekke patientjournaler og på den måde være med i et fortroligt konsultationsrum. Journalerne indeholder en række personfølsomme oplysninger, som vi uanset brådne kar ikke skal have systematisk adgang til.

Men når vi ikke har tilstrækkelig adgang til den data, som vi skal bruge for at lave en fuldgyldig kontrol, overfor de læger, der ikke følger deres forpligtigelser til at kende og bruge deres overenskomst korrekt, så skal der tænkes anderledes.  

Vi har brug for en ny, mere enkel og langt mere gennemsigtig struktur omkring honorarafregningen med de praktiserende læger. Vi har kun mulighed for stikprøvekontrol i Regionen, som det er nu – et system, som vi mener bør laves om. En struktur der kan beskytte de mange hæderlige læger der overholder reglerne og overenskomsten, og som der heldigvis stadigvæk er flest af. Men også en struktur, der er er gennemskuelig for os alle som borgere.

Vi skal alle kunne se, hvad vi får for vores fælles penge, og som ikke skal baseres på stikprøvekontrol eller henvendelser fra enkelte patienter.  Region Nordjylland modtager årligt flere millioner afregninger fra almen praksis og det giver sig selv, at dem kan vi ikke tjekke alle sammen, derfor skal der tænkes nyt.

Vi håber, at de kan lykkes gennem de kommende overenskomstforhandlinger og ikke mindst at Christiansborg vågner op og finder en mere gennemsigtig struktur for det nære sundhedsvæsen i forbindelse med strukturkommissionen, der arbejder lige nu. 

Forhandlingerne om ny overenskomst er på trapperne, og det må først og fremmest være i alles interesse at vi får genskabt tilliden af hensyn til de læger, der har samvittigheden i orden og hver dag gør et stort og godt stykke arbejde. 

2 KOMMENTARER

  1. Jeg synes det er utroligt , som der altid er kø ved håndvasken , når der bliver afdækket endnu en artikel med kontrol, der må jo også være en form for at kunne se, hvilke læger der stikker udfra normen, der bliver vel lavet statistik af det kontrol personale, eller er det blevet en udbetalingskasse, hvor man bare attesterer et udbetalingsbilag ??.

  2. Tak for at tage debatten op.👍
    Jeg tror desværre også vi kun har set toppen af isbjerget.
    Håber alle folkevalgte vågner, og tager ansvar for at få de grådige hænder op af Fælleskassen!
    Ikke kun i sundhedssektoren, men I alle etater og instanser.
    Det kan kun gå for langsomt.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn