Gør Jammerbugten det nu på Putin´sk?
AF Johnny Solberg (C) Sønder Skoveng 14, 9460 Brovst. Medlem af kommunalbestyrelsen Jammerbugt Kommune
Et naturligt spørgsmål, der fødes af et Facebook opslag omkring en ansat på kommunen, der efter 36 års tjeneste pludseligt bliver vist ud af døren. Det interessante ved sagen er, at den afskedigede person er gift med tidligere stabschef i Jammerbugt Kommune Michael Binderup, der valgte at opsige sin stilling i kommunen grundet henvisning til store ledelsesmæssige problemer og tvivlsom håndtering af borgernes penge i kommunen.
Det affødte voldsom mediebevågenhed og endte med personale afskedigelse indenfor den kritiserede forvaltning. Selvom Jammerbugt Kommune i flere omgange nægtede, der skulle være sammenhæng mellem Michael Binderups anklager og fyringen af tidligere arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen, sidder jeg tilbage med en opfattelse af at Michael Binderup måske havde fat i noget… Min opfattelse bliver yderligere forstærket, da Michael Binderups ægtefælle i denne uge pludselig indkaldes til tjenstlig samtale og bliver bedt om at indsamle sine personlige ejendele og forlade kommunen omgående.
Vi er dybt afhængige af de mange fantastiske medarbejdere i kommunen, der hver dag møder ind og knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at sikre, at kommunen fungerer. Men når udskiftninger og fratrædelser i lederstrukturen i Jammerbugt Kommune er så nedslående intens, er jeg nødt til at spørge hvor det går galt og hvem har ansvaret?
For det kan ikke være meningen, at personale, der ytrer sig kritisk om kommunen, skal afskediges. Ej heller skal relaterede personer frygte for deres job, blot fordi en ægtefælle har forholdt sig kritisk til elementer i kommunens ledelse. Det lyder næsten som en tilgang, vi kender fra Nordkorea eller Putins hjemland.
Vi har alle, som politikere, et ansvar for de overordnede retningslinjer set i forhold til borgerne og den politik der føres i kommunen. Men hvis det administrative system bag os falder sammen, måske på grund af dårlig ledelse og manglende selvindsigt, falder korthuset sammen. Der findes i min verden ikke dårlige medarbejdere – men der findes dårligere ledere. Og tør man ikke erkende det og sige det højt, skal man ikke være leder.
Jeg har endnu ikke set begrundelsen for opsigelsen fra kommunens side, for der kan jo være en reel årsag. Men set ud fra et historisk perspektiv, kan jeg være bange for at det her handler om eliminering af kritiske røster og en reel hævnaktion. Nu kan I selv dømme, om det bringer jeres tanker hen på troværdighed og god administrativ ledelse.
I min verden lugter den sag her – og det er ikke en rar duft at få i næsen.
