AF Susanne Flydtkjær (Ø) Regionsrådsmedlem
Beskyttelse af drikkevandet – SISYFOS arbejdet
Alle elsker vores drikkevand, – hvor vi kan åbne for hanen – og så fosser der drikkeklar vand direkte fra undergrunden ned i glasset – klar til at drikke. Og vores drikkevand er det – altså borgernes. Nogle steder i landdistrikterne har man egne boringer – det kan give god mening – fx er der ikke grund til at trække kommunevandet ud i kilometerlange nedgravede rør – hvis det er nemmere selv at stikke et rør i jorden og hente det op.
Og alle ønsker, at sådan skal det fortsat være – hvorfor der er fuld opbakning til beskyttelse af vores drikkevand.
Der er derfor gennem de seneste 25-30 år lavet utallige pesticidhandlingsplaner, strategiplaner, indsatsplaner, beskyttelsesplaner, PFAS handlingsplaner, vandmiljøplaner, alle med fokus på mindreforbrug af gifte om det er pesticider eller PFAS- stoffer, oprensning, substitution, afværge, inddæmning og kontrol.
Men lige meget hjælper det. I foråret 2024 kunne Danske Regioner melde ud at mere end halvdelen af alle drikkevandsboringer er forurenet af pesticider eller andre giftstoffer. Og op gennem årene er den ene private boring i landdistrikterne efter den anden lukket, da vandet var så forurenet at det ikke levede op til de krav der er på drikkevandsområdet. Og så må der trækkes kommunale vandrør i stedet.
Men ikke kun drikkevandet er truet, Fødevarestyrelsen konkluderer i 2024, at der er pesticidrester i 80 % af prøverne taget i frugt og i 42 % i prøverne af grøntsager, der er konventionelt dyrket. Det konkluderes lakonisk til slut at hvis man vil minimere sit indtag af pesticider via fødevarer kan man vælge danske og økologisk fødevarer.
Ja men selvfølgelig vil vi da minimere indtagelse af sprøjtegifte i vores mad og i vores vand. Ikke mindst fordi der er store sundhedsmæssige problemer ved at fylde sin krop med gift. Selvom det er i små doser.
Når vi mennesker udsættes for kemiske pesticider – så er det forbundet med kroniske sygdomme såsom kræft, hjertesygdomme, luftvejssygdomme og neurologiske sygdomme.
PFAS-stofferne ophobes i mennesker, dyr, og miljøet. Sundhedsstyrelsen peger på flere påvirkninger af helbredet grundet PFAS : Færre antistoffer i blodet efter vaccination, øget risiko for nyrekræft hos voksne, lettere stigning i kolesteroltallet, nedsat fødselsvægt for nyfødte. Og så alt det man ikke ved – endnu.
Det er Kommunerne og regionerne der har ansvaret for at forurening med pesticider og PFAS-stoffer ikke truer vores sundhed fx ved at sikre at grundvandet ikke forurenes. Det bruges der rigtig mange ressourcer på. Der laves analyser, kortlægning, kontroller afværgeforanstaltninger, indsatser og beskyttelsesområder.
Men lige meget hjælper det. Og lige meget vil det hjælpe i fremtiden.
For samtidig med indsatsen for at forhindre pesticider og PFAS-stofferne i at forurene vores vand og fødevarer – så sprøjtes der stadig løs ude på markederne i det konventionelle landbrug. I stor stil endda. Forbydes/udfases et af giftstofferne – så hamstres der forinden og der findes et andet ligeså giftigt stof til erstatning – som endnu ikke er forbudt. Miljøstyrelsen både undlader at kontrollere dem der spreder pesticiderne – og giver endog dispensation igen og igen til at stoffer, der for længst er udfaset og forbudte i andre EU-lande fordi de er skadelige for menneskers helbred -stadig kan bruges i Danmark.
SISYFOS arbejde – er vel den bedste betegnelse for den indsats og det arbejde, der foregår med at mindske forureningen med pesticider og PFAS-stoffer.