De onde mod de gode: Svar til Johnny Solberg og Jørgen Ravn Christensen

Helle Bak Andreasen (V), Brovst og Christian Hem (V), Pandrup Medlemmer af Kommunalbestyrelsen Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

De onde mod de gode: Svar til Johnny Solberg og Jørgen Ravn Christensen

Af Helle Bak Andreasen (V), Brovst og Christian Hem (V), Pandrup

Tak for Jeres svar på vores indlæg bragt på Jammerbugtposten.dk og i Nordjyske. 

Det glæder os  – og Venstre, at Johnny Solberg og Jørgen Ravn Christensen erkender at de var sent ude i forhold til, at bidrage til konstruktive løsninger vedr. Jammerbugt Kommunes gennemførte budgettjek. 

Ligeledes er det fint, at I også erkender at I fremsendte Jeres forslag på mail til den øvrige kommunalbestyrelse en time inde i mødet, men overraskende er det, at I syntes det var en ordentlig procedure, sagens alvor taget i betragtning. Det er vi særdeles uforstående overfor! 

Efter Jeres optik kunne vi blot lave en pause i mødet, så vi alle kunne læse Jeres forslag. Dette set i lyset af, at de resterende 23 politikere havde arbejdet med den svære opgave gennem hele januar måned. 

I Venstre tager vi en opgave med besparelser mere alvorligt end Jeres fremgangsmåde til proces og Jeres besparelsesramme på 285 mio. som bringes på banen langt henne i overtiden.  En besparelsesramme der ikke fortæller hvad I vil og først kan implementeres når Jeres konsulenter er færdige med at arbejde. Er det rettidig omhu………?

I skriver også i Jeres læserindlæg at grunden til, I ikke lagde Jeres forslag frem på økonomiudvalgsmødet var, at I ikke havde et. I ville kende konstitueringsgruppens forslag inden TDC –gruppen ville komme med et forslag. At I skulle kende vores forslag inden I selv kunne bidrag med et politisk forslag, virker da højst besynderligt. Laver I Jeres politik ud fra hvad de øvrige partier kommer med af udspil, eller er det blot et forsøg på altid at have en anden holdning end de resterende medlemmer i kommunalbestyrelsen? I så fald en noget anderledes tilgang til det politiske arbejde!

I Venstre bygger vi vores politik og lederskab i Jammerbugt Kommune på princippet om det brede samarbejde. Mange budgetter og svære beslutninger er taget i bred enighed blandt de folkevalgte. Det mener vi er demokrati og inddragelse. 

Det princip arbejder Venstre også ud fra i denne kommunalbestyrelses periode, og derfor er de konservative, Liste T og Ny borgerlige mere end velkomne til at deltage i arbejdet. Men I skal huske, at et samarbejde går to veje. 

Alle partier var klar til at lave kompromis med TDC-gruppen i forbindelse med budget 2023, men I ønskede af uvisse årsager i sidste øjeblik ikke at være med i budgettet. Var det for svært at tage ansvar eller var målet blot at være uenige?

Politik handler om kompromiser, – vi har aldrig oplevet, at et parti får alle ønsker opfyldt. Og netop det ER demokrati og ikke mindst respekt for hinanden. Det er faktisk det lokalpolitik handler om og det er det vi arbejder med i Jammerbugten.

Så Ravn og Solberg –  I prøver at fremstille os som dem der laver unødige besparelser, men fakta er, at vi er ikke de onde og I er ikke de gode. I Venstre er vi mere end klar til at samarbejde, men det skal være efter fælles spilleregler. 

Vores medborgere og alle ansatte fortjener at vi arbejder sammen. 

Vi venter kun på Jer.

LÆS OGSÅ: Svar til Christian Hem & Helle Bak. ”Vi har jo løst det i Venstres gruppeværelse”

1 KOMMENTAR

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn