Danmarks bestand af havørne er gået tilbage
De senere års medvind på jagtmarker og i yngleområder er vendt til en tilbagegang for den danske havørnebestand. Fugleinfluenza og et koldt, blæsende forår har givet bestanden modvind.
Ørnetræerne vokser ikke ind i himlen. Det må den danske bestand af havørne sande i år, hvor der er noteret tilbagegang i antallet af succesfulde ynglepar efter en årrække med næsten uafbrudt fremgang.
– Fugleinfluenza har det seneste års tid krævet dødsfald både blandt unge og ældre ynglemodne havørne. Et meget koldt og blæsende forår var desuden med til at reducere ynglesuccesen i år. Flere reder blæste ned, og kulden og blæsten krævede formentlig flere dødsfald blandt helt små unger, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife.
I 2023 har der været 149 par havørne, og 137 af dem har været i gang med at yngle. Men kun 104 af parrene er lykkedes med æg og unger. Til sammenligning var der sidste år 161 territorier med havørnepar.
De 104 par fik 177 unger på vingerne, og med årets facit har Projekt Ørn registreret mindst 1.887 havørneunger siden 1995, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl.
Det går op, og det går ned
At 2023 resulterede i ringere ynglesucces hører til ’naturens orden’, påpeger Projekt Ørn. Rovfugle, der lever i mange år, har ’råd’ til ynglesæsoner, der slår fejl, uden at det går ud over bestanden på langt sigt.
– Bestanden af havørne i Danmark er blevet så stor, at der de senere år flere steder er opstået øget konkurrence om de bedste ynglepladser. Det kan give uro og kamp om redestederne. For eksempel har vi i år ved Hyllekrog på Lolland set, at den gamle hunørn i parret er blevct fordrevet af en yngre. Det førte til, at ørneparret på Hyllekrog ikke fik ungerne på vingerne. Ørnebestanden udvikler sig på naturens præmisser, og næste år kan det være, at frugtbarheden igen stiger, så den dårlige ynglesæson i år bliver overskygget, siger Kim Skelmose.
Flere havørne mod vest og nord
DOF’s Projekt Ørn, som overvåger udviklingen, og hvert år udarbejder en status over ørnebestanden, spår, at en dansk bestand på 200 ynglepar er realistisk i løbet af få år, selv om der i år har været tilbagegang.
Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i hele landet.
Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark.
De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af størstedelen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.
– Fra marsken og Vadehavet vil havørne kunne etablere sig flere steder nordpå ved De vestjyske Fjorde. Også Thy og hele Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn. Viborg-områdets mange søer vil sikkert også tiltrække ynglende ørne, ligesom Randers Fjord og Mariager Fjord synes oplagte som terræner for øget fremgang, siger Kim Skelmose.
LÆS OGSÅ: Nytårsbad i Blokhus: Hvem tager del i den tradition?