Danmark lukker ned som følge af coronavirus: Elever, studerende og offentligt ansatte sendes hjem

Print Friendly, PDF & Email

Elever på alle offentlige skoler, daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner sendes hjem fredag og 14 dage frem. Det sker i forsøget på at forsinke smitten af corona-virus.

– Det her kommer til at få kæmpe konsekvenser, men vores vurdering er, at alternativet er værre, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften.


– Den sundhedsfaglige smitteanalyse er, at der én ting, der virker for at hindre smitten, og det er, at vi mennesker ikke omgås hinanden for meget. Vi skal sætte ind, hvor det virker, og hvor smitten spreder sig mest. Og det er skoler, daginstitutioner, uddannelsessteder og i den kollektive trafik.

Offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fredag. Ansatte i ældresektor, sundhedssektor og politi bliver, siger Mette Frederiksen.

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes ligeledes hjem fredag. Ansatte i ældresektoren, sundhedssektoren og politiet bliver.


Arrangementer med flere end 100 deltagere frarådes – hastelovgivning på vej
Regeringen anbefaler kraftigt, at man ikke afholder arrangementer med flere end 100 deltagere, og barer og diskoteker opfordres derudover til at holde lukket i den kommende tid.

– Vi har ikke hjemmel til at forbyde det ved lovgivning i dag, men vi kommer til at bede Folketinget håndtere hastelovgivning i morgen, siger Mette Frederiksen.

514 danskere er onsdag aften blevet konstateret smittet med corona-virus.