Coronatest i det nordjyske sommerland – se hvor i uge 34

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland.
Print Friendly, PDF & Email

Region Nordjyllands mobile testenheder er til stede i det nordjyske sommerland for at coronateste både turister og lokale. Opgaven udføres for det statslige Testcenter Danmark. Se hvor du kan blive testet i uge 34.

Bliv testet uden tidsbestilling


Hele sommeren har Region Nordjyllands mobile testenheder kørt rundt i landsdelen for at teste for corona, og det fortsætter i uge 34.

Her kan alle over 12 år uden symptomer blive testet uden forudgående henvisning og tidsbestilling. Hvis der ikke er kø, så tager det kun 5 minutter.

I uge 34 – 17.-21. august – er testenhederne følgende steder:

Blokhus: 17. august kl. 9-15, Blokhus Turistbureau, Springvandstorvet 4, 9492 Blokhus
Skallerup: 17. august kl. 9-15, Skallerup Seaside Resort, Nordre Klitvej 21, 9800 Hjørring
Hirtshals: 18. august kl. 10-15, Hirtshals Havn, Havnegade 26, 9850 Hirtshals
Skagen: 19. august kl. 9-15, Skagen Rådhus, Sct. Laurentii Vej 87, 9990 Skagen
Læsø: 20. august kl. 13.30-18, Byrum Hovedgade 56, 9940 Læsø
Aalborg Lufthavn: Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby

  1. og 18. august kl. 11-13 og kl. 16.15-17.30
  2. og 21. august kl. 11-14 og kl. 16.15-17.30
  3. august kl. 11-14 og kl. 15.15-17.30

Andre muligheder for at blive testet for corona

Udover de mobile testenheder har Testcenter Danmark etableret tre faste teststeder i Region Nordjylland, hvor alle over 12 år uden symptomer kan blive testet. Her skal man imidlertid bestille tid på forhånd på www.coronaprover.dk

De faste teststeder er placeret ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, Hjørring Kaserne og ved Thisted Havn.

Hvis du har symptomer på corona, skal du have en henvisning fra din læge til at blive testet på et af regionens hospitaler. Det samme gælder for børn under 12 år både med og uden symptomer.

Selv om ferietiden for mange er ved slut, fortsætter Region Nordjylland efter uge 34 den mobile testindsats. Der testes fortsat rundt omkring i regionen, ved grænserne for indrejse fra udlandet – det vil sige ved færgehavnene i Frederikshavn og Hirtshals og i Aalborg Lufthavn. De mobile testenheder vil også løbende blive sat ind, hvis der kommer lokale udbrud med stigende smittetryk.