Coop skifter fra sorte til klare plastbakker til kød

Sådan ser kødbakkerne fremover ud i Coops butikker. Foto: Coop
Print Friendly, PDF & Email

Coop skifter fra sorte til klare plastbakker til kød

46 millioner årlige plast-emballager til kød bliver nemmere at genanvende.

Det sker, når Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen nu skifter alle sine sorte emballager til kød ud med klare. Udskiftningen er gået i gang og fortsætter til lageret af sorte bakker er brugt, hvilket vil ske i løbet af kort tid.

”Formålet er, at plasten i højere grad bliver genanvendt. I dag kan mange sorteringsanlæg ikke sortere den sorte plastemballage til genanvendelse med den teknologi, de har til rådighed. Med skiftet til klare bakker styrker vi den cirkulære økonomi og sikrer en markant højere genanvendelse af kødbakker og anden plastemballage af kød,” siger CSR-chef i Coop, Thomas Roland.

Det drejer sig om årligt over 1000 tons sort plast, der fremover kommer i en klar udgave. Skiftet omfatter alle de varer, som Coop, Hilton Food Group og kyllingeproducenten HKScan, emballerer, hvilket udgør hovedparten af kødsortimentet i Coops kølediske.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn