Oplevelser og rejser står højt på ønskelisten, når samfundet åbner op igen, men danskernes rekordstore opsparinger kan også åbne for køb af større forbrugsgoder. Cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm giver her sine forventninger til vores forbrug – både på kort, mellemlang og længere sigt.
Selvom vi snart runder et år med coronarestriktioner, kan vi godt tillade os at have pæne forventninger til danskernes forbrug i år. Det mener cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm, der peger på, at den danske økonomi fortsat er solid:
– Hjælpepakkerne har holdt hånden under beskæftigelsen, og virksomhederne ser positivt på fremtiden. Vaccineudrulningen er i gang, og man begynder at rulle den store europæiske redningsfond ud allerede her i foråret. Der er selvfølgelig stadig flere ubekendte faktorer, men vi har et fint udgangspunkt, og som det ser ud nu, er forventningen, at den danske vækst vil tage en pæn revanche for det seneste år, siger han.
På den helt korte bane skal vi dog ikke forvente det store forbrugsboom. Den aktuelle meget hårde nedlukning sætter en dæmper på både købelyst og -muligheder, og alt tyder desuden på en meget langsom genåbning af samfundet over de kommende måneder. En genåbning, der først kulminerer, når alle danskere har fået begge vaccinestik.
– I det omfang der fortsat er nedlukninger og restriktioner indenfor forskellige brancher, kan vi forvente, at regeringen kommer til at fortsætte deres investeringer i at holde hånden under økonomien og beskæftigelsen, hvilket er med til at opretholde købekraften blandt danskerne. Det kommer formentlig også til at betyde, at danskernes rekordstore opsparinger når at blive endnu større, fordi vi på grund af restriktioner ikke kan bruge pengene på mange af de ting, som vi plejer at efterspørge, siger Jens Nyholm og fortsætter:
– Dog er det ikke sådan, at vi ikke kommer til at bruge penge de kommende måneder. Vi handler mere online end nogensinde før, men vi ser også en tendens til, at flere vælger at investere, det opsparede forbrug i både aktier og nye boliger – så helt skidt kan det ikke stå til med forventningerne til fremtiden.
Feriepenge og flokimmunitet kan udløse forbrugsfest
Ifølge den aktuelle vaccinationskalender vil alle danskere til sommer have fået tilbuddet om at blive vaccineret. Meget tyder på, at vi til den tid vil begynde at nærme os mere normale tilstande, og det vil kunne aflæses på forbruget.
– Såfremt det bliver sundhedsmæssigt forsvarligt, kan vi forvente at se en vækst i forbruget centreret omkring oplevelsesøkonomien. Mange ser frem til igen at kunne gå ud og spise og tage i biografen, mens udsigten til rejser – i det omfang det bliver muligt – også allerede trækker for mange, siger Jens Nyholm og fortsætter:
– Forbruget vil blive understøttet af danskernes store opsparinger, der til april vil blive boostet yderligere af muligheden for at få frigivet de sidste to ugers indefrosne feriepenge. De mange penge mellem hænderne kan også åbne for køb af større forbrugsgoder – det kunne fx være en spritny bil.
En forbrugsfest i andet halvår er dog dybt afhængig af, at politikkerne fastholder foden på speederen, når det gælder hjælpepakker, så både erhvervsliv og lønmodtagere kommer godt igennem de kommende måneder. Det betyder øget statsgæld, men det skal vi ikke være så bekymrede for hverken på kort eller lang sigt, vurderer Jens Nyholm.
– Det er klart, at det koster rigtig, rigtig mange penge at understøtte økonomien gennem en lempelig finanspolitik, men det kommer ikke til at spolere festen. Statsgælden i Danmark er meget lav, og vi kan låne pengene billigt på grund af de lave renter. Vi kan naturligvis ikke bruge de samme penge to gange, men så længe pengene bruges fornuftigt ved at sørge for, at samfundet står så stærkt som muligt på den anden side, har det været en god investering, siger Jens Nyholm.
Faktaboks: Fire faktorer Jens Nyholm holder særligt øje med i 2021
- Konkurser
Mange erhverv er trods hjælpepakker hårdt ramte af nedlukningen, og spørgsmålet er, hvor mange der ender med at knække nakken, inden genåbningen for alvor træder i kraft. Hvis mange virksomheder må lukke, kan det få konsekvenser for forbruget – både fordi det får konsekvenser for købekraften, da beskæftigelsen vil falde, og fordi det vil resultere i et lavere udbud, hvilket kan påvirke forbrugerpriserne.
- Inflation og renter
De seneste mange år har været præget af lave renter og lav inflation. Det vil fortsat gøre sig gældende i 2021, men på længere sigt vil stigende aktivitet, faldende arbejdsløshed og et stort opsparet forbrugsbehov både kunne presse inflationen og renterne op. Kigger vi isoleret på 2021, forventer vi kun moderat højere lange renter og moderat højere inflation i slutningen af året, men vejen dertil bliver ikke nødvendigvis jævn. Vi kan se større udsving i både inflation og obligationsmarkedet i perioder, hvilket kan få betydning for danskernes købekraft og boligkøbernes lånemuligheder.
- Boligmarkedet
Mod forventninger blev 2020 trods coronapandemien endnu et godt år på boligmarkedet med prisstigninger til følge, og her i 2021 bliver boligerne forsat revet væk. Særligt sommerhusmarkedet var brandvarmt i 2020 blandt andet drevet af rekordlave renter, men også af at coronaen med ét gjorde ferie i Danmark mere attraktivt eller det eneste alternativ. Det bliver spændende at se, om den positive udvikling vil fortsætte, når det igen bliver muligt og trygt at rejse til udlandet på ferie.
- Mutationsspøgelset
Når vi når frem til vinteren 2021/2022, skal vaccinerne for alvor bestå sin styrkeprøve. Nye coronamutationer vil givetvis været i spil – især som følge af den meget langsomme vaccineudrulning i store dele af verden. I mange ulande forventes befolkningen først at være vaccineret i 2023. Hvor negativt det vil påvirke den globale økonomi vil afhænge af, hvor smitsomme/dødelige de nye mutationer bliver, hvor hurtigt de spredes, og hvor hurtigt man kan omprogrammere vaccinerne til de nye mutationer og udrulle dem.