ForsideAndetBoom i kæledyrsforsikringer under corona

Boom i kæledyrsforsikringer under corona

Mange danskere har brugt corona-året 2020 til at anskaffe sig en hund eller kat, som har brug for en forsikring. Det viser en ny opgørelse fra landets næststørste forsikringsselskab Topdanmark, der har solgt 20 pct. flere forsikringer til kæledyr end sidste år.

Mange hundehvalpe og kattekillinger har fået et nyt hjem i løbet af 2020, og salget af kæledyrsforsikringer er skudt kraftigt i vejret her under corona-pandemien.


”De fleste danskere har på grund af corona arbejdet meget hjemme og har derfor haft mulighed for at tage sig godt af et nyt familiemedlem, som særligt de første måneder kræver meget opmærksomhed. Det kan godt have fået flere til at købe et kæledyr i år”, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

Topdanmark har i 2020 solgt 20 pct. flere forsikringer til kæledyr end i 2019, viser en ny opgørelse fra landets næststørste forsikringsselskab.

”Vi har gennem de seneste år set en stigende interesse for at forsikre kæledyr, og det har taget ekstra fart her i 2020, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Mange skader på kæledyr
Flere kæledyr har også haft brug for deres forsikring i 2020. Antallet af skader på kæledyr er i år steget med 22 pct. sammenlignet med 2019, viser tal fra Topdanmark.

”Mange flere kæledyr bliver forsikret end tidligere, og vi kan se, at stadig flere har brug for deres forsikring. Det gælder særligt i år, hvor der har været en markant stigning i skaderne på kæledyr. Langt de fleste skader sker på danskernes hunde, men det er skaderne på katte, som faktisk er steget mest i år, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Sygeforsikringer til hunde og katte dækker dyrlægeudgifterne, hvis kæledyret bliver syg eller kommer til skade – eksempelvis hvis den hvis den bliver påkørt, får maveinfektion eller brækker et ben.

Forsikringen kan også dække tandskader på blivende tænder (ikke tyggeskader) og aflivning og kremering efter en dækket sygdom eller skade.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER