Borgerservice Jammerbugt indfører tidsbestilling fra i dag

Borgerservice Aabybro
Borgerservice Aabybro Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Borgerservice Jammerbugt indfører tidsbestilling fra i dag

Fra i dag d. 1. november 2023 indføres obligatorisk tidsbestilling i Borgerservice.

Det betyder, at du skal booke en tid for at blive ekspederet. Dermed undgår du unødvendig ventetid, da du vil blive betjent på det reserverede tidspunkt, så du hurtigt kan få færdiggjort dit ærinde i Borgerservice.

Ud over at minimere ventetiden er der med indførsel af obligatorisk tidsbestilling mulighed for en mere nøjagtig planlægning. Det gælder f.eks. ældre, som bestiller transport, når de skal i Borgerservice.

Book din tid på https://www.jammerbugt.dk/service-og…/borger/borgerservice

Har du brug for hjælp til at booke en tid, kan du ringe til Den Digitale Hotline på tlf.: 7020 0000.

Hvis du har et akut problem, og der ikke er ledige tider:

Så ringer du til Jammerbugt Kommune på tlf.: 7257 7777. Som det ser ud nu, er der mange ledige tider i Borgerservice, så det forventes, at det vil være uproblematisk at få en tid efter indførelsen af obligatorisk tidsbestilling.

Som det ser ud nu, vil det være muligt at få en tid samme dag, hvis der er behov for det.

Borgerservice vil løbende følge udviklingen og justere antallet af tider.

LÆS OGSÅ: 47-årig mand truet af kvinde over Skype