Børnehaven Gl. Dalhøj indviet med taler, kagemand og hurraråb – og bemærkninger som “Hvor er det blevet godt”

Indvielse Gl. Dalhøj Bondegårdbørnehave
Næstformand i Børne- og familieudvalget Ulla Flintholm, Formand for Børne- og familieudvalget Susanne Møller Jensen, fra børnehaven Laurits og borgmester Mogens Gade. Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email


Børnehaven Gl. Dalhøj indviet med taler, kagemand og hurraråb – og bemærkninger som “Hvor er det blevet godt”

Flaget i flagstangen foran den totalmoderniserede institution var lige så højt i vejret, som humøret var hos personale og de mange børn, der deltog i indvielsen af Børnehaven Gl. Dalhøj i Fjerritslev fredag eftermiddag den 6. januar 2023.

BTM Byg ApS har stået for at gennemføre renovering og tilbygning af Børnehaven Gl. Dalhøj i Fjerritslev. Hvor et vigtig parameter har været at bevare bondegårdens karaktertræk og etableringen af et ”hjerterum” med en fleksibilitet, der skaber rammer for både fællesskab, fordybelse og fest.


Børnehaven Gl. Dalhøj kan om få måneder fejre 25 års jubilæum som bondegårdsbørnehave lige i udkanten af Fjerritslev. Ved indvielsen fredag eftermiddag mødte reporteren fra Jammerbugtposten.dk både personale, som “har været med hele vejen” og også deltagere, hvis børn havde været blandt de første børn dengang Børnehaven åbnede på adressen. 

Fredag eftermiddag deltog personale, forældre og børn i indvielsen efter at stedet siden foråret 2022 har været igennem en totalrenovering, ombygning og modernisering, der gør at institutionen på Svinkløvvej 1 nu står som en helt ny institution med gode arbejdsforhold til personale og god plads både inde og ude til de 75 børn, som Børnehaven Gl. Dalhøj er normeret til. 

Festlig tale og snoreklip

Udvalgsformand for Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune Susanne Møller Jensen indledte festligheden sammen med Daginstitutionsleder Bodil Thomsen og fra børnehaven Laurits Pedersen på fire år med en tale. Herefter det officielle snoreklip, hvor Susanne og Laurits fik hjælp af næstformand i Børne- og Familieudvalget Ulla Flintholm og borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade.

Se og hør tale og snoreklip fra indvielsen af Børnehaven Gl. Dalhøj den 6. januar 2023:

Medarbejderne Lissy Chortsen og Mette Fyllegraff har begge været ansat som pædagoger på Børnehaven Gl. Dalhøj siden, at den åbnede tilbage i 1998 og var ved indvielsen naturligvis stolte af den nye institution.

Mette Fyllegraff har under det store arbejde med renoveringen gjort en særlig indsats for at bevare den gamle DNA på stedet. På den gamle bygning blev de fine gamle bogstaver med navnet Gl. Dalhøj ikke pillet af inden nedrivningen, hvilket Mette opdager og sætter efter containeren på vognmandens lastbil – uheldigvis kommer Mette til at sidde fast idet, at hun vil springe over hegnet og må se bagenden af lastbilen forsvinde ud af syne. Men Mette giver ikke sådan op og får efterfølgende ringet vognmanden op, som får fundet bogstaverne og leveret tilbage til Mette.

Bogstaverne med Gl. Dalhøj sidder takket være Mette nu nymalede og renoveret igen på gavlen til Børnehaven.

Foto: Jammerbugtposten.dk

LÆS OGSÅ: 1 års fødselsdag – Fuld damp i Brovst Motion & Fitness

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn