ForsideBlokhusSparkling Walk i Hune

Sparkling Walk i Hune

Sparkling Walk i Hune

Lørdag den 5. september kl. 10 bliver propperne poppet i Hune, når de erhvervsdrivende og Destination Blokhus gentager succesen og igen i år inviterer til Sparkling Walk. Et event fyldt med bobler og hygge i byens butikker.

For kun kr. 50,- vil man hos de 9 forskellige erhvervsdrivende, der tager del i walken, blive skænket et glas mousserende vin. Det handler om at deltagerne skal hygge sig, smage nogle forskellige vine og shoppe nogle gode tilbud, alt imens man bliver forkælet med en masse små happenings i Hune.

Der er lagt op til en hyggelig lørdag med masser af selvforkælelse. Der vil bl.a. være mulighed for at deltage i diverse konkurrencer og vinde fede præmier. Nogle aktiviteter kan kræve en lille egenbetaling udover billetprisen til Sparkling Walk 

Ruten gennem Hunes byliv er ikke fastlagt og der er derfor fri mulighed for at besøge butikkerne i egen ønskede rækkefølge – man skal blot have besøgt alle butikker inden kl. 15. Ved hver butik modtages et kryds på det kort man får udleveret ved eventets start.

Tag dine venner, familie eller kollegaer under armen og kom og oplev Hune, som bobler af glæde, smag og sensommerstemning.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER