Blokhus Smadredag! – Wrestlingshow for hele familien
Som en del af Blokhus Efterårsfestival inviterer Erhvervsforeningen Destination Blokhus og VisitJammerbugten hele familien indenfor i ringhjørnet, når Dansk Pro Wrestling indtager teltet på Blokhus Torv med hele to underholdende shows fyldt med spænding, action og fede stunts. Dette sker lørdag d. 21. oktober i forbindelse med Blokhus Efterårsfestival.
Dansk Pro Wrestling Wrestling er en sport som specielt mange forældre husker fra deres barndom, hvor kultikoner som Asbjørn Riis og Hulk Hogan havde kultstatus. Wrestling har siden fået en renæssance og er i dag en anerkendt kunstform hvor teater, komik, brydning og stunt forenes i et hæsblæsende show med stor underholdningsværdi for både børn og voksne.
Dansk Pro Wrestling som står bag de to shows er kendt for at være den mest dedikerede wrestlerklub i Danmark og flere af wrestlere er blevet trænet af Asbjørn Riis. ”Vi glæder os helt vild til igen at kunne invitere vores gæster til smadderdag i Blokhus,” udtaler Jannie Ratke, ansvarlig for arrangementet. Hun fortsætter: “Forestil dig en verden, hvor superhelte og skurke kaster sig ud i intens action fyldt med spænding, morskab og utrolige stunts. Wrestling formår at forvandle sig til en levende tegneserie, der springer til livs lige foran publikums øjne. Sidst de optrådte i Blokhus, kunne man se børnene heppe og juble, og de blev fuldstændig opslugt af dette hæsblæsende show.” afslutter Jannie Ratke.
Køb din billet til en smaddergod pris Showet i Blokhus er tilpasset børnefamilier og for den nette sum af kr. 50,- vil det være mulighed for at opleve et af de to shows der afvikles henholdsvis kl. 12.00 og klokken 15.00,
Billetter kan købes på place2book.com/da/sw2/sales/e09wnvja4d eller via Mobilepay i døren.
Vi ses til Blokhus Smadredag!