Bliv Underholdnings-frivillig: Stafet For Livet Jammerbugt 2024

Foto: Stafet For Livet Jammerbugt
Print Friendly, PDF & Email

Bliv Underholdnings-frivillig: Stafet For Livet Jammerbugt 2024

JOBANNONCE: Er du god til at sammensætte et underholdningsprogram for en bred målgruppe? Har du erfaring med store events? Eller vil du bare gerne være med til at sætte fokus på kræftsagen? Så vil vi meget gerne i kontakt med dig!

Vi er en gruppe frivillige, der så småt er gået i gang med at planlægge Stafet For Livet 2024 og vi søger en frivillig til at stå i spidsen for vores underholdning.

Om Stafet For Livet

Stafet For Livet er et årligt tilbagevendende event, som består af en holdstafet, en lysceremoni og en masse andre aktiviteter, hvor vi er sammen om at fejre livet og give håb og støtte til alle der er ramt af kræft.

Stafet For Livet Jammerbugt afholdes igen den 31. aug. – 1. sep. 2024 kl. 12.00 – 12.00 på Dyreskuepladsen i Fjerritslev.

Formålet med Stafet For Livet er:

– at skabe fællesskaber for mennesker ramt af kræft
– at skabe synlighed om bekæmpelse af kræft
– at bidrage med økonomisk og politisk opbakning til kræftsagen

Om opgaven som Underholdnings-tovholder
Din opgave som tovholder er at stå i spidsen for at sammensætte et program, som er underholdende, involverende og mindeværdigt for deltagere og besøgende til selve arrangementet. Det er din opgave at opsøge og involvere kunstnere, foreninger og andre kreative mennesker, som har lyst til at bidrage til en god stemning på pladsen.   

Du bliver en del af den overordnede styregruppe, som består af et formandskab, samt tovholdere for andre områder (PR, fundraising, hold, fightere, lys, logistik og mad). 

Tidsforbrug
Styregruppen mødes ca. en gang om måneden med start ca. ½ år før selve stafetten – og lidt oftere lige op til stafetten. Mellem møderne vil der være en række konkrete opgaver, men du kan i høj grad være med til at fastlægge ambitionsniveauet, så det passer med den tid du har til rådighed.

Vi søger
Du skal være glad for at koordinere og planlægge, og så skal du være god til at netværke. Det er en fordel, hvis du har et netværk indenfor musik eller teater, men det er ikke et ’must’ for at udføre opgaven.

Vi tilbyder
Som Underholdnings-tovholder får du en unik mulighed for at få leder- og projekterfaring. Du kommer til at arbejde sammen med en engageret og erfaren styregruppe, og du får mulighed for at sparre med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse. Og vigtigst af alt – du kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft. 

Nysgerrig?
Hvis du er nysgerrig efter at høre mere, så vil vi meget gerne i dialog med dig. Bare send os en kort besked – så giver vi dig et kald!

Benyt denne adresse: crc@cancer.dk

Følg os på:

https://www.facebook.com/StafetForLivetJammerbugt

https://www.instagram.com/stafetforlivetJammerbugt

Læs mere på www.stafetforlivet.dk/jammerbugt

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn