Mandag den 25. april om eftermiddagen førte to betjente patruljevogn ad Nørhalnevej i Biersted, da de lagde mærke til en personbil, der holdt i tomgang på en P-plads. Betjentene besluttede sig her for at kontrollere føreren af bilen.
Bilisten – en 18-årig kvinde – vakte hurtigt mistanke til påvirket kørsel, hvorfor man udførte en narkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen; specifikt kokain og opiater.
Adspurgt erkendte bilisten at have indtaget narkotika forud for kørslen.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.