Biblioteket ToGo i Jammerbugt

Aabybro Bibliotek. Foto: Jammerbugt Bibliotekerne
Print Friendly, PDF & Email

Du har nu mulighed for at låne bøger, selvom biblioteket er lukket ned.
I nedlukningsperioden fra tirsdag d. 5. januar til og med fredag d. 15. januar kan du bestille materialer og afhente dem udenfor biblioteket.

Med Biblioteket ToGo kan du afhente materialer som take away og få udleveret dine materialer ved Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro Bibliotek udenfor biblioteket eller ved din bil. Biblioteket leverer materialerne direkte ud til dig, pakket og udlånt, der er ikke mulighed for at komme ind på biblioteket.


Hvordan bestiller jeg?

Du kan bestille bibliotekets egne materialer via hjemmesiden eller app’en Biblioteket. Du kan også bestille fra andre biblioteket via bibliotek.dk, men leveringstiden kan være længere end normalt.

Desuden tilbyder Biblioteket at pakke en pose til dig med bøger, lydbøger, film eller spil.

Når du ønsker at afhente dine materialer, så udfyld formularen på denne side (klik på linket) og fortæl, hvilke materialer, du ønsker pakket. Dernæst finder biblioteket dem frem og pakker til dig, og I aftaler, hvornår du henter dem.

Husk at medbringe sundhedskort, som tilhører den person, der har bestilt materialerne.

Hvornår kan jeg hente mine lån?

Du kan hente dine lån på hverdage mellem 12.00-14.00 frem til og med fredag d. 15. januar. Biblioteket aftaler det nøjagtige tidspunkt med dig på mail eller telefon.

Du kan også ringe til Biblioteket på hverdage 12.00-14.00.

Brovst Bibliotek kontaktes på telefon 72578501.

Fjerritslev Bibliotek kontaktes på telefon 72577814.

Pandrup Bibliotek kontaktes på 72578506.

Aabybro Bibliotek kontaktes på telefon 72578508.

Hvor henter jeg mine lån?

Biblioteket ToGo gælder på Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro Bibliotek. Gå til den aftalte dør/vindue eller personalet kommer ud til din bil med dine materialer.

Aflevering

De lånte materialer, og det du allerede har hjemme, afleveres, når bibliotekerne igen åbner for normal betjening.