Anmodning fra Danmarksdemokraterne: 2 millioner kr. til forbedringer i hjemmeplejen i Jammerbugt
Anmodning om behandling af punkt på kommunalbestyrelsens møde den 21. november
i Jammerbugt Kommune.
Danmarksdemokraterne har anmodet om, at få følgende optaget til behandling på kommunalbestyrelsens møde den 21. november 2024.
Sagsbeskrivelse
“Der har i den sidste tid været megen omtale af situationen i hjemmeplejen i Jammerbugt kommune.
Vi har hørt nogle alvorlige problemer fra personalet, og hvis bare en brøkdel af dette står til trone, så er der brug for en hurtig og gennemgribende indsats for at forbedre dette arbejdsklima, der synes at være præget af manglende tid, tunge bureaukratiske processer og en manglende dialog med personalet.
Danmarksdemokraterne fremsætter derfor forslag om at man tager personalets advarsler og klager særdeles seriøse, og vi foreslår:
”at der frigives et beløb på 2 millioner kr., der skal bruges til at øge bemandingen i hjemmeplejen, iværksætte tiltag der kan forbedre kørselsplanlægning, lave forsøg med fleksible arbejdstider og pauser, samt give incitamenter til at flere medarbejdere går på fuldtid” “
Tidsplan
Kommunalbestyrelsen: 21.11.2024
Retsgrundlag
Efter Styrelseslovens §11 har alle kommunalbestyrelsesmedlemmer ret til at indbringe en sag og få denne sat på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde.
Indstilling: Staben indstiller at punktet efter anmodning fra Danmarksdemokraterne behandles i kommunalbestyrelsen