ForsideJammerbugtEn anderledes hverdag for alle i Jammerbugt Kommune

En anderledes hverdag for alle i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune har haft et par ekstra travle dage med at få overblik over behovet for nødpasning, ændringer i hjemmeplejen, lukning af biblioteker og meget mere. Nu har kommunen så fundet en ny rytme for driften af ydelser og områder, der må og skal være i gang indtil 30. marts. Det skriver kommunen på deres hjemmeside.

De fleste arbejder hjemmefra
Arbejdsstederne er på kort tid ændret for størstedelen af medarbejderne i Jammerbugt Kommune. De fleste arbejder nu hjemmefra og som det ser ud mandag, har 100 børn i kommunen brug for nødpasning – størstedelen er børn i 0-6-årsalderen.  


Arbejdsforholdene er også ændret for en lang række andre medarbejdere i kommunen. Hjemmeplejen starter dagens ture til de ældre og syge fra egen bopæl, for på den måde at mindske smitterisikoen. Langt størstedelen af møder bliver nu holdt online, lærerne er i kontakt med skolebørnene på Aula og andre digitale forbindelser, og sådan har alle tilpasset sig den nye situation.

”Vores ansatte arbejder i størst muligt omfang hjemmefra for at begrænse coronasmitte. Men det er klart, at vi på områder som skole- og dagtilbudsområdet, ældreplejen, botilbud mv. er nødt til at have kontakt med borgerne. Det sker selvfølgelig ud fra alle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne,” fortæller borgmester Mogens Gade (V).

“Både borgere og medarbejdere har hurtigt tilpasset sig en helt anden dagligdag, end den vi var i for blot få dage siden.”  

Nødberedskab opretholdes i kommunens administration
Ud over store dele af social-, sundheds- og ældreområdet og dele af skole- og dagtilbudsområdet opretholder kommunen et nødberedskab i administrationen, så borgere har mulighed for at komme i telefonisk kontakt med borgerservice og omstillingen.

IT, HR og kommunikation er også funktioner, der er nødvendige at have ekstra fokus på i disse tider, hvor netop medarbejdere arbejder hjemmefra. 

”Vi gør meget ud af at være i dialog med de borgere, der er mest berørte af situationen, ligesom vi arbejder på at få al relevant information bredt ud til vores borgere, virksomheder og medarbejdere. Alle borgere, der er afhængige af de kommunale tilbud, har fået direkte besked om ændringer på de områder, der berører dem”, fortæller kommunaldirektør Holger Spangsberg.  

Information samlet ét sted
Jammerbugt Kommune har samlet generelle informationer om, hvordan Jammerbugt Kommune håndterer driften af de områder, som må og skal opretholdes via: https://www.jammerbugt.dk/kommunen/coronavirus/hvad-betyder-det-for-dig/.

Siden opdateres løbende.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER