ForsideCovid-19Alle over 18 år kan nu bestille test for coronavirus

Alle over 18 år kan nu bestille test for coronavirus

Alle voksne i Danmark har nu mulighed for selv at bestille tid til en test for COVID-19 via Nem-ID på hjemmesiden www.coronaprover.dk

I de sidste syv dage har 18-25 årige haft mulighed for at bestille tid til en test, men nu er muligheden udbredt til de øvrige voksne årgange.


Testen foretages i de hvide telte, som Testcenter Danmark har sat op i 16 byer over hele landet.

Borgere med symptomer på COVID-19 skal dog fortsat henvende sig til egen læge for at blive henvist til test på sygehusene.


”Hidtil har vi styret adgangen til test ret stramt, men nu har vi kapacitet til at åbne for at lade den enkelte selv vurdere, om man vil testes. Det er dog vigtigt at huske, at selv om testen ikke viser virus, skal man stadig være opmærksom på hygiejnen og afstanden, for der kan i nogle tilfælde godt være virus, som testen endnu ikke kan finde” siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Den danske testkapacitet er i løbet af den seneste måned blevet udbygget massivt med test på sygehusene, 16 hvide testtelte og også mobile testbiler, der f.eks. kan køre ud til plejehjem.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER