Årets leder og Årets ungleder 2022 IFN

Årets Leder er Louise Andersen fra håndboldafdelingen og Årets Ungleder Mads Reiche Foto: IFN - Idrætsforeningen Fremad Nørhalne
Print Friendly, PDF & Email

Årets leder og Årets ungleder 2022 IFN

Ved generalforsamlingen hos Idrætsforeningen Fremad Nørhalne i klubhuset onsdag aften 15. februar blev priserne som Årets Leder og Årets Ungleder traditionen tro uddelt.

Og de godt 50 fremmødte kunne give fortjente klapsalver til Mads Reiche som Årets Ungleder.

Mads Reiche har trods sine blot 15 år allerede været ung-træner for forskellige hold i ungdomsafdelingen i fodbold i en hel del år, og lige nu er han ung-træner for U7/U8 drenge.

Mads Reiche går meget op i sit virke og er ikke bleg for at stå for træning selv, hvilket han har gjort adskillige gange. Mads Reiche har godt styr på spillerne og er vellidt blandt både børnene og forældre, og han har et dejligt væsen, og de øvrige trænere kan regne med og stole på ham. Mads Reiche er også en dygtig spiller, og han er bestemt et muligt emne som træner i klubben en dag i fremtiden.

Årets Leder er Louise Andersen fra håndboldafdelingen.
Louise er en kæmpe faktor i den succes, der er i ungdomshåndbolden lige nu, og hun er en træner med en kæmpe drivkraft, der er god til at hive fat i forældre i Brugsen, børnehaven osv. og får deres børn ned i hallen.

Louise Andersen tager børnene med til en masse håndboldstævner og gør alt for at give dem nogle gode oplevelse – og det tør siges, at oplevelserne er gode. Holdet har deltaget i mere end 5 stævner og har ikke tabt en eneste kamp endnu.

Louise Andersen vil til næste sæson træne 2 hold, og børnene kan glæde sig, for hun har en masse ideer til sjove øvelser til træning, som fastholder børnenes interesse for håndbolden. Desuden er hun rigtig god til at arrangere fællesspisning, juleafslutning, hjemmestævner m.m for børnene og de elsker det.

Stort tillykke med priserne.

LÆS OGSÅ: Jammerbugt Kommunes bygninger får elladestandere og fjernvarme

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn