Jammerbugt Kommune har fået udarbejdet en analyse af detailhandlen i Kommunen. Detailhandelsanalysen blev behandlet på møde i økonomiudvalget den 15. maj 2019.
Detailhandelsanalysen bidrager med detaljeret viden om detailhandlen i kommunen. Analysen skal bruges som grundlag for revision kommuneplanen og den fremtidige detailhandelsplanlægning, herunder stillingtagen til butiksprojekter.
Sagsfremstilling
Analysens resultater kan sammenlignes med en tilsvarende analyse af Nordjyllands detailhandel fra 1999 og en analyse af detailhandlen i Jammerbugt Kommune fra 2009. Dermed kan udviklingen i detailhandlen i Jammerbugt Kommu-nes følges over en 20-årig periode.
Antallet af butikker, deres areal og omsætning kortlagt. Derudover er der fokus på turismens betydning for detailhandlen. Herefter er der set fremad. Arealbehovet 12 år frem er beregnet, og mulighederne for og effekterne af en række dagligvarebutiksprojekter er undersøgt.
Planlægningen er med til at sætte rammerne for detailhandlens udvikling. Jammerbugt Kommune kan med detailhandelsplanlægningen medvirke til at sikre, at omfanget af arealer til detailhandel er tilstrækkeligt set ift. planperioden, at arealerne har den rigtige beliggenhed, og at tilgængeligheden til arealerne for både kunder, detailhandlere og leverandører af varer er god.
Detailhandlen i Jammerbugt Kommune har overordnet set klaret sig godt siden 2008. Handelsbalancerne er steget, og antallet af butikker og omsætningen er faldet mindre end forventet taget i betragtning af den stigende nethandel og nærheden til Aalborg. En del af forklaringen på udviklingen er, at turisterne bidrager meget positivt til handelslivet i kommunen.
Jammerbugt Kommune havde i 2017 et overskud på handelsbalancen på ca. 3 % eller ca. 50 mio. kr. Tallet dækker over et overskud indenfor dagligvarer på ca. 130 mio. kr. og et underskud indenfor udvalgsvarer på ca. 80 mio. kr. Over-skuddet indenfor dagligvarer skyldes i høj grad den omfattende turisme. Turisterne bidrager også til udvalgsvareomsætningen. Underskuddet inden for udvalgsvarer skyldes sandsynligvis, at lokale borgere i høj grad køber udvalgsvarer i Aalborg.
Handelsbalancen for Jammerbugt Kommune er steget med ca. 11 %-point i perioden 2007-2017. Tallet dækker over stigninger inden for alle hovedbrancher: Dagligvarer er steget fra ca. 109 % til ca. 114 %, beklædning er steget fra ca. 67 % til ca. 89 %, og øvrige udvalgsvarer er steget fra ca. 75 % til ca. 89 %.
Antallet af butikker i Jammerbugt Kommune er faldet 5 % i Jammerbugt Kommunen, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Hovedårsagerne til det relativt lave fald er den omfattende turisme i kystbyerne og befolkningstilvæksten i Aabybro-området.
Det samlede bruttoetageareal af dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne i Jammerbugt Kommune er steget med ca. 5 % med ca. 3.300 m² i perioden 2008- 2018. Stigningen er især sket i kystbyerne og i Aabybro.
Turisternes forbrug i detailhandlen i Jammerbugt Kommune er opgjort til i størrelsesordenen 420 mio. kr. svarende til ca. 24 % af detailhandlens samlede omsætning.
Der er stor forskel i udviklingerne i handelsbalancerne i de forskellige dele af Jammerbugt Kommune. Aabybro og Fjerritslev har erobret markedsandele i perioderne 1997-2017, mens Pandrup og Brovst har tabt markedsandele. Tal for detailhandlens omsætning i 1997, 2007 og 2017 peger på, at væksten har været jævn i Aabybro, mens Fjerritslev særligt i det seneste årti er gået frem. Tilbagegangen har været jævn i Pandrup, mens der i Brovst har været tale om et større fald inden for det sidste årti.
Du kan læse hele analysen ved at klikke HER
Anbefalinger
Flere kæder ønsker at etablere store dagligvarebutikker i Jammerbugt Kommune. Dagligvarebutikkerne kan bidrage til vækst og udvikling i detailhandlen og vil påvirke det eksisterende handelsliv. Derfor er det undersøgt, om der er grundlag for butiksprojekterne, jf. krav i Planloven og Vejledning om detailhandelsplanlægning, ligesom påvirkningen af den eksisterende detailhandel er undersøgt.
Udflytning af dagligvarehandel fra bymidterne er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssig, da dagligvarebutikker trækker mange kunder til bymidterne, som det øvrige handelsliv har fordel af.
Udover opjusterede arealrammer, vurderes det at være hensigtsmæssigt med en opjustering af de maksimale butiksstørrelser pr. butik i bymidterne, så de svarer til de lovbestemte maksimale butiksstørrelser. Den maksimale butiksstørelse pr. dagligvarebutik foreslås opjusteret til 5.000 m². Der er ingen lovbestemt maksimal butiksstørrelse for en udvalgsvarebutik, men der er krav om, at kommunerne fastsætter en maksimal butiksstørrelse
Det kan overvejes, at planlægge for nye aflastningsområder for derved at bringe centerstrukturen i overensstemmelse med virkeligheden på to placeringer i hhv. Fjerritslev og Aabybro, hvor der er etableret udvalgsvarebutikker uden for centerstrukturen.
For at forhindre en konkurrence mellem bymidterne og de nye aflastningsområder og sikre en klar rollefordeling, kan der fastsættes retningslinjer for aflastningsområderne, der ikke giver mulighed for en udbygning af detailhandlen eller kun giver mulighed for store butikker udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
Økonomiudvalget besluttede på møde den 15. maj at detailhandelsanalysen og dennes anbefalinger indarbejdes i den kommende kommuneplan.
