Aabybro: Michael fortalte om svindel

Michael gav gode råd til at sikre sig mod svindel online, Foto: Nordjyllands Politi
Print Friendly, PDF & Email

Aabybro: Michael fortalte om svindel

Tirsdag d. 23. januar holdt forebyggelsesbetjent Michael fra lokalpolitiet i Hjørring et foredrag om svindel på nettet for Aabybros mest livserfarne borgere.

Foredraget fandt sted på Aabybro Bibliotek, og folk lyttede aktivt – spørgelysten var stor.

-Svindel på nettet er en omfattende udfordring. Derfor er forebyggelse alfa og omega: Jo bedre vi alle sammen er klædt på, jo sværere har svindlerne ved at franarre os kontanter og personoplysninger, lyder det fra den lokale betjent.

Mange var mødt op for at få råd og vejledning i at undgå svindel på nettet. Foto: Nordjyllands Politi

Michael delte ud af sine allerbedste råd og vejledninger til, hvordan man selv kan undgå at blive svindlernes næste offer.

Her kan du finde nogle af de råd Michael gav, så du undgår at blive svindlernes næste offer: https://politi.dk/oekonomisk-svindel-paa-nettet/forebyg-oekonomisk-svindel-paa-nettet/borger