Lørdag den 5. december om aftenen kom en personbil kørende ad Østergade i Aabybro, da føreren her blev standset af Nordjyllands Politi til kontrol.
Politiet henvendte sig til føreren af bilen, en 19-årig mand. Den unge bilist så ved første blik ud til at være påvirket – men dette skulle selvfølgelig komme an på en narkometertest.
Desværre for bilisten gav testen udslag for, at han tilsyneladende var påvirket af cannabis under kørsel – hvilket medførte, at politiet sigtede og anholdt ham for narkopåvirket kørsel.