Kræftens Bekæmpelse og
TrygFonden er gået sammen om at danne partnerskabet ”Røgfri Fremtid” og har
inviteret alle, som bakker op om Røgfri Fremtids vision og målsætning til at
blive partner…
.
Af Klaus Hansen
Jammerbugt Kommune ønsker at indgå i partnerskabet, som behandles på møde i
Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget den 7. februar 2019.
Om Sagen
Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem
procent af den voksne befolkning ryger.
Røgfri Fremtid engagerer aktører i et bredt partnerskab, som baner nye veje i
arbejdet med tobaksforebyggelse. Hver partner er unik og kan på sin egen måde
bidrage til, at partnerskabet når i mål, så 2030 bliver året med de første
røgfri generationer i Danmark.
Baggrund
Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge, og hver fjerde blandt de 16-19-
årige ryger. Herunder vil halvdelen af dem, der bliver ved, ende med at dø af
det.
Sådan har det været i mange år, hvorfor man kan hævde, at der ingen grund er
til at tro, at det ændrer sig – medmindre man selv ændrer noget. Alle ved, hvor
farligt det er at ryge. Det er således ikke oplysning, der kan få færre børn og
unge til at undlade at tænde den første cigaret. Der skal prøves nye veje.
I partnerskabet i Danmark er der allerede 90 partnere (virksomheder, kommuner,
skoler, politikere, fritidsliv- og foreninger mv.).
Røgfri Fremtid er en del af en international bevægelse og er forankret i WHO’s
rammekonvention om tobak. Her har Danmark forpligtet sig til at beskytte både
nuværende og kommende generationer mod følgerne af tobaksbrug.
Hvorfor er det helt centralt at gå nye veje
Med røgfri fremtid er der et stort potentiale for, at danskerne får et bedre og
længere liv. Intet andet truer vores sundhed så meget som rygning.
Tobaksrygning er den livsstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på
vores sundhed og er medvirkende årsag til langvarig belastende sygdom og død.
De fleste, der ryger, begyndte som mindreårige. Det til trods for, at det i
Danmark er ulovligt at sælge tobak til børn og unge under 18 år. Der er evidens
for, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man
bliver afhængig og får svært ved at stoppe igen.
Når man er ung, spejler man sig i forældre, søskende, venner, fodboldtræneren
mv. Og hvis dem, som man spejler sig i, ryger, er der langt større risiko for,
at man også selv begynder at ryge. Som ung spejler man sig også i de normer og
den kultur, man møder i hverdagen. Hvis man hver dag ser rygning ved indgange
til skolen, i fjernsynet og man ser, at tobakken kan købes overalt, bliver
rygning en helt normal ting.
Som udgangspunkt arbejdes der ikke for et forbud. Der arbejdes for en ny røgfri
norm, hvor tobak ikke er synlig, attraktiv eller let tilgængelig. Der arbejdes
for at ændre vores fælles normer for at påvirke rammer og regler, der skal
sikre, at vores børn bliver den første røgfri generation. Røgfri Fremtid er en
platform, hvor man sammen giver budskaberne ekstra kraft.
Eksempler på rammer og indsatser
Der er mange veje til at nå visionen om en røgfri fremtid. Små skridt kan gøre
forskellen.
En kommune kan f.eks.:
– Tage ansvar for, at børn og unge, der er i kommunens varetægt, ikke udsættes
for røgIndføre røgfri skoletid for alle – både på og uden for skolens
områdeIndføre røgfri arbejdstid
– Gøre kommunens legepladser røgfri
– Markedsføre rygestoptilbud til særligt sårbare grupper, f.eks. kronisk syge
og/eller gravide
– Tilbyde rygeafvænning i arbejdstidenUddanne frontpersonale i at henvise til
rygestoptilbudHolde dialogmøder med klubber og foreninger
Partnerskabet forventes også at blive et stærkt værktøj ift. implementeringen
af indsatser på røgområdet i den kommende sundhedspolitik.