ForsideFjerritslevJette Dodensig udstiller på Kunst ved Kysten Påskeudstillingen 2019

Jette Dodensig udstiller på Kunst ved Kysten Påskeudstillingen 2019

I påsken er der Kunst ved Kysten I Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand – Stedet ligger helt ned til havet, med strand og klitter lige udenfor døren. En af de 20 kunstnere er Jette Dodensig…
.
Af Klaus Hansen

Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand danner i Påsken 2019 rammen for Kunst ved Kysten. Du vil kunne opleve 15-20 forskellige kunstnere, som hver med deres værker vil skabe en fantastisk udstilling.
Jette Dodensig udstiller til påskeudstillingen 2019.

Hun fortæller:
“Jeg er autodidakt kunstner. Jeg maler abstrakt, helst på store lærreder, hvor jeg kan bruge de store armbevægelser. Jeg maler med akryl maling, kombineret med tusch, blyant, oliekridt og kul. Jeg bliver inspireret af alt omkring mig. Det kan være musik, farver, former og naturen. 

Jeg elsker at være i processen og lukke af for alt andet. Jeg ved aldrig hvordan et maleri ender, jeg har ikke et ” færdig maleri i hoved ” når jeg starter. “

Besøg Dodensig-art: https://www.facebook.com/dodensigart/

Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand ligger helt ned til havet med strand og klitter lige uden for døren, dette fantastiske sted danner den smukkeste ramme om kunst udstillingen, som første gang vises d. 18. april – 22. april 2019.

– Udstillingen er i perioden fra d. 18. april til d. 22. april 2019, der vil dagligt være åbent fra kl. 10-17. Ferniseringen er skærtorsdag kl. 10. Vi håber rigtig mange vil komme en tur forbi for at se udstillingen. I forbindelse med udstillingen kan besøgende også besøge Han Herred Havbådes værft, som ligger lige ved siden af, fortæller Tina Willumsen og Lillian P. Hansen og glæder sig til den første Kunst ved Kysten udstilling.

Entre
20,- kr. pr. voksen (fra 12 år)
Billetterne gælder alle dage også til værftet.

Du finder udstillingen her : Kunst ved Kysten Slettestrandvej 162 9690 Fjerritslev

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER