ForsideAabybroComedyklubben med Brian Mørk, Carsten Eskelund & Tjelle Vejrup

Comedyklubben med Brian Mørk, Carsten Eskelund & Tjelle Vejrup

Tirsdag 3. marts kl. 20.00
På næste tirsdag 3. marts, bliver der lidt mere at grine af på Jammerbugt Kulturcenter, der, I samarbejde med Comedyklubben, byder indenfor til en hyggelig aften med rigtig god stand-up.

Du får denne gang muligheden for at grine dig ind i foråret sammen med aftenens vært, Tjelle Vejrup, der har taget de 2 legendariske komikere Brian Mørk og Carsten Eskelund med sig under armen denne aften!
Hvis du måske føler, du har set Tjelle før, så kan det være i et utal af tv-programmer som ’Versus’ på DR1, ’Rundt På Gulvet’ på TV2 og klassiske programmer som ’Live Fra Bremen’ og ’Bingo Banko’, hvor han for år tilbage fik sit første gennembrud.


Brian Mørk er standup komiker og manuskriptforfatter, bedst kendt for sit talkshow Brian Mørk Show.
Brian har været med i mange forskellige TV-udsendelser på både Danmarks Radio og TV 2. Blandt de udsendelser, som han har medvirket i er Talegaver til Børn og det efterfølgende Comedy Aid.

Carsten Eskelund er en af publikums største favoritter i Comedyklubben. En af landets allersjoveste mennesker, der elsker at snakke med publikum og har de mest besynderlige betragtninger på samfundet og hverdagen. Eske er en legende, og vi glæder os så meget til at opleve ham denne tirsdag aften!

Tjelle Vejrup
Uanset om publikum er 14 eller 70, er Tjelle den rette komiker. Med over ti års erfaring har han underholdt stort set alle typer publikum til alle typer arrangementer. Han er en utroligt nærværende komiker, der ser sit publikum i øjnene og inddrager dem, så man føler sig talt med – og ikke til.

Stilen er jysk og tilbagelænet, uden stress, men samtidig i et tempo, hvor opmærksomheden holdes fast, og ingen føler sig efterladt. Med et standup-sæt, der har stået sin prøve foran både unge, gamle og midt imellem, og et stærkt gen for at improvisere, er man garanteret et personligt show, hvor kinderne gør ondt af at grine og smile.

Tjelle Vejrup er 33 år, gift og far til to børn, bosat i Østjylland og han er desuden uddannet journalist. Han har optrådt med standup siden 2008, og i 2013 nåede han finalen til DM i Standup.

Man skal nok ikke vente for længe, hvis billetten til denne tirsdag aften skal i hus – de 3 foregående Comedy-tirsdage her på kulturcenteret blev nemlig alle udsolgt på rekordtid og en del gik forgæves, men vi har dog stadigt ledige pladser i skrivende stund, oplyser koncertansvarlig Mads Mølgaard. Entrébilletter kan som sædvanligt købes online via www.kec-jammerbugt.dk

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER