I påsken er der Kunst ved
Kysten I Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand – Stedet ligger helt
ned til havet, med strand og klitter lige udenfor døren. En af de 20 kunstnere
er Karin Østergaard…
.
Af Klaus Hansen
Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand danner i Påsken 2019 rammen
for Kunst ved Kysten. Du vil kunne opleve 15-20 forskellige kunstnere, som hver
med deres værker vil skabe en fantastisk udstilling.
Karin Østergaard udstiller til påskeudstillingen 2019.
Karin skriver:
“Jeg er født kreativ, og lærte meget tidligt af min mor og mormor at sy og
bruge en symaskine.
Som 19 årig var jeg au-pair i USA og mødte patchwork og quilting, og har lært
rigtig mange teknikker i årene.
I starten var det udelukkende håndsyning, men nu er symaskinen et nødvendigt og
godt redskab.
Livet er en lang læring – der er hele tiden noget nyt, og i dag er broderiet
blevet en vigtig del af mit tekstile virke, både i små billeder, såvel som
delelementer i artquilts.
Jeg nyder at arbejde med tekstilkunst, artquilts og broderi. Det er her jeg kan
putte meninger og tanker ind i værkerne, og ting tager tid, så sjælen følger
med.
Det at turde tør det, det at prøve grænser af, det at prøve det umulige, og
hele tiden finde på og lade sig inspirere af fx en sten – det er det der gør
det sjovt.
Jeg føler mig meget inspireret af naturen, det farveorgie der kan være om
foråret, måden fuglene flyver på himlen på, vandet, bølgerne – altså det der er
lige omkring os.”
Besøg Karins hjemmeside: http://www.karinoestergaard.dk
Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand ligger helt ned til havet med
strand og klitter lige uden for døren, dette fantastiske sted danner den
smukkeste ramme om kunst udstillingen, som første gang vises d. 18. april – 22.
april 2019.
– Udstillingen er i perioden fra d. 18. april til d. 22. april 2019, der vil
dagligt være åbent fra kl. 10-17. Ferniseringen er skærtorsdag kl. 10. Vi håber
rigtig mange vil komme en tur forbi for at se udstillingen. I forbindelse med
udstillingen kan besøgende også besøge Han Herred Havbådes værft, som ligger
lige ved siden af, fortæller Tina Willumsen og Lillian P. Hansen og glæder sig
til den første Kunst ved Kysten udstilling.
Entre
20,- kr. pr. voksen (fra 12 år)
Billetterne gælder alle dage også til værftet.
Du finder udstillingen her : Kunst ved Kysten Slettestrandvej 162 9690
Fjerritslev