Af Kiki Bille Bach, folkeskolelærer, mor, byrådsmedlem (S) og folketingskandidat
Mit hjerte bløder for folkeskolen
Der er sagt og skrevet meget om folkeskolen – på mange forskellige platforme. Og med god grund. For folkeskolen er presset, den har vores bevågenhed og vi har alle et ønske om de bedste rammer for vores børn. Som mor, lærer, lokalpolitiker og socialdemokrat gør det ondt at se, hvordan en forholdvis stram økonomi spænder ben for det, vi egentlig gerne vil: en stærk folkeskole, hvor alle børn kan trives og lærer.
Elevtallet falder, og fordi vi i dag blandt andet fordeler penge efter, hvor mange børn der er, bliver der færre midler til skolerne. Men opgaverne bliver ikke færre – tværtimod. Folkeskolen løfter i dag langt mere end tidligere. Børn kommer med mange forskellige behov, og der er brug for både faglighed, fællesskab og forebyggende indsatser.
Samtidig er der blevet færre undervisningstimer i indskolingen. Det betyder, at lærerne skal dække færre timer – det giver en reduktion i behovet for ansættelser. Men det kunne også give os mulighed for at tænke i en ny fordeling af ressourcerne. Vi kunne måske bruge de timer og penge, der frigøres, på at styrke andre områder – f.eks. støtte og forebyggelse – så flere børn kan blive i almenundervisningen.
For der er endnu en udfordring: Udgifterne til specialtilbud stiger kraftigt. Det presser hele skoleområdet og er en tikkende bombe under skolernes økonomi. Vi er havnet i en situation, hvor “hunden æder sin egen hale” – hvor besparelser ét sted fører til større udgifter et andet sted.
Jeg ønsker en folkeskole, hvor der er luft og ro til at tage sig af alle børn – også dem, der har det svært. Og jeg ved, at det kræver prioritering og mod. Vi skal turde ændre tildelingsmodeller og tænke i nye løsninger, så der er tid til nærvær og relationsarbejde med eleverne.
Folkeskolen er en hjørnesten i vores samfund. Den fortjener ikke at blive behandlet som en budgetpost. Den fortjener respekt, ressourcer og politisk vilje.
Jeg kæmper for folkeskolen – ikke kun med mine holdninger, men med hele mit hjerte.