Claus Rom Kommunalbestyrelsesmedlem (V) i Jammerbugt Kommune og fødevareproducent.
Staten skal ikke stå over loven – heller ikke i Naturnationalpark Tranum
Med voksende forundring og bekymring, følger jeg udviklingen omkring Naturnationalpark Tranum. Ifølge referatet fra bestyrelsesmødet den 12. december 2024 oplyste Naturstyrelsen, at man forventer at søge dispensation fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9.
Altså dyrevelfærdslovens grundlæggende krav om, at dyr skal have adgang til foder og vand, samt at de skal tilses dagligt og individuelt efter behov. En lov som alle os der har husdyr i Danmark er underlagt.
Naturstyrelsen har netop valgt at betale en bøde på 800.000 kroner, for at undlade at føre tilstrækkeligt tilsyn med udsatte dyr i Mols Bjerge.
Det har været en øjenåbner for mange – men tilsyneladende ikke for staten selv. Nu forsøger Naturstyrelsen at omgå dyrevelfærdsloven i Naturnationalpark Tranum, ved at søge dispensation for loven, i stedet for at sikre en god pasning af de dyr man har taget ansvar for.
Det betyder at staten søger dispensation ved staten, og der efterfølgende kontrolleres af staten. Det er da vist ikke helt godt!
Det er også betænkeligt, at bestyrelsen for Naturnationalpark Tranum ikke klart tager afstand fra, at Naturstyrelsen vil søge dispensationen fra dyrevelfærdsloven.
I stedet for at kræve en ny og mere præcis forvaltningsplan uden undtagelser fra loven, valgte 13 af bestyrelsens medlemmer at fortsætte arbejdet med den eksisterende plan. Altså den plan, hvor Naturstyrelsen vil søge en dispensation fra helt grundlæggende dele af dyrevelfærdsloven.
Blandt de medlemmer, der ifølge referatet udtrykkeligt tilkendegav, at de er klar til at arbejde videre med forvaltningsplanen, finder vi overraskende blandt andet:
- Danmarks Jægerforbund.
- Danmarks Naturfredningsforening.
- Dansk Islandsheste forening.
- Friluftrådet.
- Dansk Ornitologisk Forening.
Jeg mener vi har en demokratisk udfordring, når repræsentanter, der er indsat i bestyrelsen for at netop at sikre lokal og faglig forankring, accepterer en plan der indeholder brud på den grundlæggende dyrevelfærd.
Heldigvis er der også 5 klare stemmer i bestyrelsen, der tager afstand fra at søge dispensationen fra dyrevelfærdsloven:
- Ja tak til natur – NEJ TAK til en indhegnet NNP i Tranum
- Dansk Ride Forbund
- nf plus
- Agillix
- Jammerbugt Kommune
Dette forløb omkring Naturnationalpark Tranum er uacceptabelt og bør have en konsekvens. Der skal kræves en ny forvaltningsplan, hvor der ikke søges dispensation for dyrevelfærdsloven. Naturstyrelsen skal passe dyr efter samme regler som andre der holder husdyr i Danmark.
Vi har alle et ansvar for at sige fra, når dyr betaler prisen for politiske prestige projekter.
Nemlig !
Dispensation skal ikke gives
Mage til svineri. Og dyremishandling på højt plan.
Dem der syntes de er hævet over loven skulle spærres inde i en fold, så kunne de selv finde mad og drikke. Og vi andre kan stå på sidelinien og gætte på hvem der tolder først.
Tak Claus Rom ! Desværre tror jeg ikke mange er klar over hvad der kommer til at ske i det store område nord for Tranum .!
Du sidder i kommunalbestyrelsen, så du må da være bekendt med, at det er ganske almindelig praksis at søge dispensation fra bestemmelser i en lov. Og det har Naturstyrelsen tilsyneladende tænkt sig at gøre.
Styrelsen følger netop reglerne, så det er noget sludder at skrive, at staten står over loven, og at styrelsen prøver at omgå loven. Opnås der en dispensation til det søgte, gives der ifølge lovgivningen mulighed for at påklage afgørelsen.
Din egen kommune udsteder næsten på daglig basis dispensationer til mange borgere. Du vil da ikke påstå, at disse borgere står over loven eller prøver at omgå loven?
I øvrigt skal styrelsen også søge nogle dispensationer hos kommunen. Så er det jo spændende, om du vil prøve at påvirke forvaltningen til at nægte styrelsen dispensation,
Skønt at se en fornuftig politiker udbrede fornuft.
Hvordan kan man repræsenterer Dansk islandsforening og stille sig på samme side som bl.a. DN og arbejde videre med forvaltningsplan uden fodring ?
Som natur og klima debattør og frivillig i DN i Allerød, er jeg enig i ovenstående, og forstår ikke hvordan vores folketing kunne godkende projekterne om NNPer og urørt skov med dertilhørende forvaltningsplaner. Det virker som om vores folkevalgte i tinget har glemt at høre befolkningen, at tage de mange indsigelser og debatter til efterretning og teste om det tinget forestillede sig ville ske, også er det vi ser implementeret af naturstyrelsen og måden disse beslutninger bliver implementeret på.
Dejligt nogen kæmper imod, det der sker skulle man tro var i et øst land, noget af det værste vandalisme mod naturen
Stop naturstyrelsens syge planer om ulve og misrøgt af husdyr
Claus er åbenbart ikke klar over at man ikke kan søge dispensation fra dyrevelfærdsloven men kun paragraf 3 og 9. Dvs. to paragraffer man allerede i dag kan få tilladelse til at afvige fra i landbruget såfremt dyrene går på græs og er ude hele året, hvilket giver mulighed for at tilse dyrene jævnligt fremfor dagligt, hvilket præciseres her:
§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Samt paragraf 3 som foreskriver ly, læ, mad og vand hvilket kan dispenseres fra såfremt disse forhold er tilstede i området dyrene går på naturligt. Hvilket præciseres her: § 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
§ 20. Ministeren for……
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at landbrugsdyr samt heste og æsler af bestemte racer og krydsninger heraf kan holdes ude døgnet rundt i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uden adgang til læskur eller bygning, hvis de naturgivne forhold tillader det.
En dispensation i en naturnationalpark kan kun gives såfremt udførlige forvaltningsplaner er forelagt som blandt andet skal indeholder en beredskabsplan der giver mulighed for tilskudsfodring, samt at der forekommer ly, læ, mad og vand naturligt på området.
Claus laver ligesom andre venstrepolitikere den fejl ikke at sætte sig ordentligt ind i hvilken forvaltning som vil praktiseres og helt usagligt sammenligner den dybt kritisable overtrædelse af dyrevelfærdsloven i Mols Bjerge med den forvaltningspraksis der vil udføres i de kommende naturnationalparker. Det er både forkert og ikke korrekt. Forvaltningen af disse dyr vil selvfølgelig vægte at dyrene skal leve så tæt som naturligt på arealet, hvilket er til gavn for naturen og en masse andre arter som disse store græssere skaber levesteder for gennem deres adfærd og fødesøgning.
Den vigtigste paragraf i dyrevelfærdsloven er § 2 som siger:.
Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Denne paragraf kan der ikke dispenseres fra, hvilket lovgivningsmæssigt udtrykker at dyrene aldrig må lide eller misrøgtes.
Hvem administrerer dyrevelfærdsloven? Jeg gætter på, at det er fødevareministeren (via Fødevarestyrelsen). I så fald er det Fødevarestyrelsen, som Naturstyrelsen skal ansøge om dispensation. Men de kan jo kun give dispensation, hvis der i dyrevelfærdsloven står, at der kan gives dispensation. For i en dispensation skal der stå, hvilken lovparagraf den er givet i henhold til.
Så på den måde kan staten ikke sætte sig over loven.
Men Folketinget er over loven. For det kan bare lave loven om, hvis der er flertal for det.
Tjah enhver sag har jo mindst to sider. Godt belyst gennem Claus´ indlæg og Mikkels kommentar. Tak til begge.