ForsideFjerritslevNyt program fra Bryggerbyen: En hel årgang af oplevelser i vente

Nyt program fra Bryggerbyen: En hel årgang af oplevelser i vente

Nyt program fra Bryggerbyen: En hel årgang af oplevelser i vente

Bryggerbyen i Fjerritslev er klar med årets folder – og øl-elskere kan godt begynde at glæde sig. Netop nu er det nye program landet, og det bugner af spændende arrangementer, gode smagsoplevelser og masser af hygge i historiske rammer.

Folderen løfter blandt andet sløret for årets helt store begivenhed: Limfjordsporter Festivalen, som løber af stablen lørdag den 24. maj i Tinghusets Have. Her venter en dag fyldt med livemusik, ølsmagning, mad fra grillen og stemningsfulde koncerter med bl.a. : Slåbrock, Jensen fra Provinsen og De Gyldne Drenge – sidstnævnte med Ib Bucholtz fra De Gyldne Løver.

Men festivalen er blot ét af mange højdepunkter. Årets program er nøje sammensat med noget for enhver smag – uanset om man er til fyldige stouts, friske IPA’er eller bare nyder fællesskabet omkring en god øl. Der er lagt op til en lang række oplevelser, hvor både lokale og tilrejsende kan få et indblik i Bryggerbyens særlige atmosfære og kærlighed til håndværksøl.

Folderen kan hentes flere steder i byen, og arrangørerne opfordrer alle til at tage et eksemplar med hjem – eller endnu bedre: tage vennerne under armen og kigge forbi til en af årets mange begivenheder.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER