ForsideFjerritslevForventning om grøn EPX m. fokus på jordbrug og fødevarer på Mors

Forventning om grøn EPX m. fokus på jordbrug og fødevarer på Mors

Forventning om grøn EPX m. fokus på jordbrug og fødevarer på Mors

På Nordic Food College er man svært begejstret over udsigten til, at landbrugsskolerne får mulighed for at spille en central rolle i udviklingen af en bæredygtig og praksisnær EPX-linje med en grøn profil. 

Ekspertgruppen der skal kigge på EPX-uddannelsens indhold skal, iflg. aftalegrundlaget, forholde sig til muligheden for at udvikle en grøn linje, der peger i retning af fx jord- og landbrugsuddannelserne og fødevareområdet. Dét taler direkte ind i konceptet for Nordic Food College, hvor man har samlet jordbrugs- og fødevareuddannelserne under ét og samme tag. 

– Vi oplever dagligt de mange positive synergier, der opstår, når man skaber en kobling mellem netop disse fagområder. Hos os lærer eleverne om hele værdikæden fra jord til bord – også i praksis. Kombinationen med de to relaterede fagområder giver både mening og skaber merværdi, og derfor bør man efter min bedste overbevisning også – hvor det er muligt – sigte efter at etablere et kombineret EPX-udbud, der favner begge fagretninger, lyder det fra forstander og uddannelseschef Jonas Korsgaard fra Nordic Food College. 

Grøn EPX et must
Den nye EPX-uddannelse skal være erhvervs- og professionsrettet, og også her står Nordic Food College stærkt.

– Vi har både erfaringen, kompetencerne og faciliteterne til at levere erhvervs- og professionsrettet undervisning. Procentuelt er der mange unge morsingboer, der vælger en erhvervsuddannelse og netop Nordic Food College er et populært valg. Derfor synes jeg også, at det er helt afgørende, at der tænkes en grøn EPX-linje ind i det samlede EPX-udbud på Mors, så vi tilgodeser de unge, der drømmer om en praksisnær uddannelse, hvor både grøn omstilling, naturforvaltning og udvikling af fremtidens fødevareløsninger er i højsædet, fastslår Jonas Korsgaard. 

Også direktør Hans Chr. Jeppesen fra EUC Nordvest glæder sig over den positive tilkendegivelse ifht. landbrugsskolernes rolle.

– Jeg er meget tilfreds med, at muligheden for at skabe en grøn EPX, målrettet jordbrugs- og fødevareuddannelserne, er skrevet direkte ind i aftalegrundlaget som en prioritering. Det sender et stærkt signal. Demografien i vores område tilsiger også, at der selvfølgelig bør udbydes en grøn EPX på Mors, og det vil vi naturligvis arbejde målrettet på at gøre til en realitet. Vi har på Nordic Food College nogle helt unikke forhold, der giver os gode forudsætninger for at bidrage med et spændende grønt EPX-udbud, der tilgodeser fremtidens generation af landmænd og fødevarespecialister, lyder det fra direktør Hans Chr. Jeppesen fra EUC Nordvest. 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER