ForsideAabybroØkonomiudvalget i Jammerbugt drøfter tillægsbevilling til oprensning af sejlrender

Økonomiudvalget i Jammerbugt drøfter tillægsbevilling til oprensning af sejlrender

Økonomiudvalget i Jammerbugt drøfter tillægsbevilling til oprensning af sejlrender

Drøftelse af tillægsbevilling til oprensning af sejlrender er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 22. januar 2025.

Beslutningstema Drøftelse af hvorvidt der skal ansøges om tillægsbevilling til oprensning af sejlrender.

Sagsbeskrivelse
For at sikre indsejlingen til de tre kommunale havne foretages der løbende oprensning af sejlrenderne. Sejlrenderne fyldes løbende med sediment, der skal fjernes for at sikre indsejlingen er sejlbar. Indtil nu er oprensningen i Jammerbugt Kommune foretaget ved at sejle sedimentet til en, i klaptilladelsen, anvist klapplads. Denne måde at oprense sejlrenderne på kræver en gyldig klaptilladelse.

Klaptilladelserne for de tre havne udløber alle snarest. For Gjøl Havn gælder det, at klaptilladelsen udløber d. 26. november 2024, dette betyder at der ikke er en gyldig klaptilladelse for Gjøl Havn i forbindelse med sæson 2025. For Attrup og Haverslev havne udløber klaptilladelsen den 28. april 2025, hvilket betyder at der kan foretages oprensning forår 2025 inden sæsonstart.

Status på proces for ansøgning om nye klaptilladelser:
Processen omkring ansøgning om ny klaptilladelse blev igangsat august 2023, på daværende tidspunkt var sagsbehandlingstiden ved Miljøstyrelsen 9 måneder.

Sagsbehandlingstiden er sidenhen blevet udvidet til 9-24 måneder. Den lange sagsbehandlingstid ved Miljøstyrelsen skyldes en klagenævnsafgørelse, der i omkring et år har medført, at Miljøstyrelsen kun har udstedt ganske få klaptilladelser. I marts 2024 er Miljøstyrelsen igen begyndt at udstede klaptilladelser, men med ny praksis i overensstemmelse med klagenævnets afgørelse. Den nye praksis betyder, at alle muligheder for nyttiggørelse skal undersøges og først når denne undersøgelse er sendt til Miljøstyrelsen, påbegynder sagsbehandlingstiden på de 9-24 måneder.
FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark) er antaget som rådgiver til at forestå ansøgningsprocessen.

I forhold til om der kan forventes en klaptilladelse, er det miljømæssige hensyn stærkere end foregående år. Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt konkluderes om der kan opnås en ny klaptilladelse til de tre havne. På baggrund af usikkerheden omkring udsigten til en manglende klaptilladelse arbejder forvaltningen tæt sammen med FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark) med henblik på, at beskrive konsekvenserne ved manglende mulighed for klapning, idet den nye praksis vil få store konsekvenser for alle lystbådehavne i Limfjorden.

Sedimentet fra sejlrenden til Attrup og Haverslev havne egner sig ikke til by-pass eller nyttiggørelse på vand, da tungmetallerne og TBT (tributyltin) ligger over nedre aktionsniveau i forhold nyttiggørelse i Limfjorden.

Sedimentet fra Gjøl Havn kan godkendes til bypass, men grundet ålegræsbede i bredningen, kan der umiddelbart ikke opnås tilladelse til bypass.
I forbindelse med proces omkring havnestruktur, pkt. 130 på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden, vil de fremtidige forhold og udfordringer i forbindelse med oprensning af sejlrenderne blive belyst. Forvaltningen arbejder aktuelt på identificering af flere fremtidige muligheder, i den forbindelse bistår COWI som rådgiver.

Mulig løsning for oprensning af Gjøl Havn inden sæsonstart 2025:
Idet der er risiko for at der ikke forligger en klaptilladelse til oprensningen af sejlrenden for Gjøl Havn arbejder forvaltningen med at identificere et muligt alternativ. Dette vil betyde, at det oprensede sediment skal håndteres/nyttiggøres/deponeres på land eller vand. Der er aktuelt ingen projekter i Jammerbugt Kommune, hvor dette kan ske. Derfor er eneste mulighed for oprensning, såfremt der ikke opnås klaptilladelse inden april 2025, at nyttiggøre sedimentet ved Aalborg Havn eller deponere sedimentet i Rærup.

Nyttiggørelse ved Aalborg Havn vil betyde en forventet øget udgift på 216 kr. /m3. Første oprensning af Gjøl Havn 2025 udgør således 1,5 mio. kr. hvilket betyder en merudgift på 1,14 mio. kr. i forhold til oprensning på Gjøl i foråret 2024.

Deponering ved Rærup vil betyde en forventet øget udgift på 290 kr. /m3. Første oprensning af Gjøl Havn 2025 forventes således at udgøre 1,9 mio. kr., hvilket betyder en merudgift på 1,54 mio. kr. i forhold til oprensning på Gjøl i foråret 2024.

Udgangspunktet er, at der kan ske nyttiggørelse ved Aalborg Havn, henset økonomien. Den endelige vurdering af mulighed for nyttiggørelse ved Aalborg Havn sker, når analyseprøverne foreligger umiddelbart før oprensning.

De forventede udgifter for første oprensning til sæson 2025 fordeler sig således:

 Forventet omkostningForventede mængder
Attrup Havn1,2 mio. kr.2.499 m3
Haverslev Havn1,0 mio. kr.2.046 m3
Gjøl Havn1,5-1,9 mio. kr.6.770 m3
I alt3,7-4,1 mio. kr. 

Udgifterne for Attrup og Haverslev havne er estimeret på baggrund af mængderne fra 2024. Der er direkte adgang til låneoptag til oprensning af sejlrender ved de tre havne.

Udgiftsniveauet for de næstkommende oprensninger kan først estimeres, når der foreligger en afgørelse fra Miljøstyrelsen i forhold til ansøgning på klaptilladelsen.

Tidsplan
Teknik- og miljøudvalget:  2. december 2024
Økonomiudvalget: 22. januar 2025
Kommunalbestyrelsen: 29. januar 2025

Budgetmæssige konsekvenser
Den samlede anlægsramme til oprensning fra Teknik- og Miljøudvalgets anlægspulje forventes at udgøre 1,2 mio. kr. i 2025, og dermed vil der være et merforbrug på anlægsrammen på 2,5 mio. kr. i forbindelse med oprensning af de tre havne. De samlede udgifter til første oprensning af de tre kommunale havne udgør i 2025 3,7 mio. kr. Bruttoanlægsrammen påvirkes derfor med 3,7 mio. kr.

Der ansøges om tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. på anlæg. Samtidig søges der en tillægsbevilling til optagelse af lån på 2,5 mio. kr. Således udgør nettoudgiften 0 kr.

Høring/borger- og brugerinddragelse Ikke relevant.

Indstilling Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter hvorvidt Kommunalbestyrelsen skal ansøges om en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. på anlæg og en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. til låneoptag, således nettoudgiften udgør 0 kr.

Teknik- og Miljøudvalget, den 2. december 2024
Det anbefales, at udgiften finansieres ved anvendelse af anlægsbudgettets bufferpulje.

Administrativ bemærkning den 7. januar 2025:
I forbindelse med budgetaftalen for Budget 2025 blev der afsat en ufinansieret anlægsramme i år 2025 på 10 mio. kr. Der blev dog afsat en finansieret anlægsramme i 2026 på 6,0 mio. kr. stigende til 29,4 mio. kr. i 2027 og 2028.

Oprensning af sejlrender mv. på havnene i 2025 kan derfor ikke finansieres via en anlægspulje i 2025 og vil derfor skulle gives som en tillægsbevilling. 

Af status på processen for ansøgning om nye klaptilladelser fremgår det, at sedimenterne fra sejlrende til Attrup og Haverslev havne ikke egner sig til bypass eller nyttiggørelse på vand. Der er siden behandlingen på Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 2. december 2024 fremkommet nye oplysninger i sagen, hvilket betyder, at der forventes at kunne opnå tilladelse til bypass for alle tre havne. Den aktuelle sagsbehandlingstid på ansøgningen er fortsat 9 måneder.

De nye oplysninger i sagen har ingen betydning for udgiften til første oprensning, der vil sikre at havnene er klar til sæson 2025.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER