Dialog, tillid og ressourcer er opskriften på en god hjemmepleje i Jammerbugt Kommune.
Af Ib Nellemann (V), Kommunalbestyrelsesmedlem Formand for Social- og sundhedsudvalget og Gruppeformand for Venstre i Jammerbugt Kommune.
På vegne af Venstres Gruppe i Jammerbugt Kommune: At ældreområdet i Jammerbugt Kommune i 2025 har 10 millioner kr. mere at råde over end da budgettet blev vedtaget i oktober måned er hverken på grund af eller på trods af Danmarksdemokraterne eller partier udenfor budgetaftalerne.
Det skyldes alene 3 millioner kr. som ekstraordinært er søgt hjem fra staten i relation til den nye ældrelov – og så en regulær ekstrabevilling på knap 7 millioner kr. foreslået og finansieret af konstitueringsgruppen bestående af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.
Jammerbugt Kommunes vigtigste ressource er vores medarbejdere – uanset om det er vej og park, administrationen eller hjemmeplejen.
Derfor er det vigtigt, at vi altid i Jammerbugt Kommune har fokus på at være den gode arbejdsplads og via dialog er vi godt i gang med at genskabe, at alle med arbejde indenfor hjemme og sygeplejen opfatter deres arbejdsplads, som en god arbejdsplads. Til dette og til at gennemføre det nye koncept med tværfaglig- og selvstyrende teams er der afsat et beløb på 3 millioner kr.
Herudover er hjemmeplejen blevet tilført knap 7 millioner kr. som sammen med en budgettilføjelse på 22,4 millioner kr. fra 2025 sikrer et historisk løft af ældreområdet, således, at serviceniveauet overfor de ældre borgere kan fastholdes.
Allerede i sommers sagde budgetforligspartierne SF, DF, S og V, at v var klar med en ekstrabevilling ved årets udgang – og det vi lover, holder vi naturligvis – endda så godt og vel – for i en erkendelse af, at vores medarbejdere er pressede, lagde vi knap 7 millioner kr. oveni – sammen med de 3 millioner kr. som staten har bevilget til udvikling af arbejdspladsen, er der faktisk 10 nye millioner kr. at gøre godt med i 2025. i forhold til det budget der blev vedtaget i oktober måned.
Sammen med den løbende dialog mellem medarbejdere og ledelse er ovennævnte en god nyhed – både for brugerne og medarbejderne.
Igen en ny forklaring
Den ene hånd ved ikke hvad den anden gør
De 3 mill er nye penge til et konkret projekt. De 7 er en ajourføring af underskud i 2024
Go daw do