ForsideJammerbugtDialog, tillid og ressourcer er opskriften på en god hjemmepleje i Jammerbugt...

Dialog, tillid og ressourcer er opskriften på en god hjemmepleje i Jammerbugt Kommune.

Dialog, tillid og ressourcer er opskriften på en god hjemmepleje i Jammerbugt Kommune.

Af Ib Nellemann (V), Kommunalbestyrelsesmedlem Formand for Social- og sundhedsudvalget og Gruppeformand for Venstre i Jammerbugt Kommune.

På vegne af Venstres Gruppe i Jammerbugt Kommune: At ældreområdet i Jammerbugt Kommune i 2025 har 10 millioner kr. mere at råde over end da budgettet blev vedtaget i oktober måned er hverken på grund af eller på trods af Danmarksdemokraterne eller partier udenfor budgetaftalerne.

Det skyldes alene 3 millioner kr. som ekstraordinært er søgt hjem fra staten i relation til den nye ældrelov – og så en regulær ekstrabevilling på knap 7 millioner kr. foreslået og finansieret af konstitueringsgruppen bestående af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Jammerbugt Kommunes vigtigste ressource er vores medarbejdere – uanset om det er vej og park, administrationen eller hjemmeplejen.

Derfor er det vigtigt, at vi altid i Jammerbugt Kommune har fokus på at være den gode arbejdsplads og via dialog er vi godt i gang med at genskabe, at alle med arbejde indenfor hjemme og sygeplejen opfatter deres arbejdsplads, som en god arbejdsplads. Til dette og til at gennemføre det nye koncept med tværfaglig- og selvstyrende teams er der afsat et beløb på 3 millioner kr.

Herudover er hjemmeplejen blevet tilført knap 7 millioner kr. som sammen med en budgettilføjelse på 22,4 millioner kr. fra 2025 sikrer et historisk løft af ældreområdet, således, at serviceniveauet overfor de ældre borgere kan fastholdes.

Allerede i sommers sagde budgetforligspartierne SF, DF, S og V, at v var klar med en ekstrabevilling ved årets udgang – og det vi lover, holder vi naturligvis – endda så godt og vel – for i en erkendelse af, at vores medarbejdere er pressede, lagde vi knap 7 millioner kr. oveni – sammen med de 3 millioner kr. som staten har bevilget til udvikling af arbejdspladsen, er der faktisk 10 nye millioner kr. at gøre godt med i 2025. i forhold til det budget der blev vedtaget i oktober måned.

Sammen med den løbende dialog mellem medarbejdere og ledelse er ovennævnte en god nyhed – både for brugerne og medarbejderne.

7 KOMMENTARER

  1. Igen en ny forklaring
    Den ene hånd ved ikke hvad den anden gør
    De 3 mill er nye penge til et konkret projekt. De 7 er en ajourføring af underskud i 2024
    Go daw do

  2. Venstre i Jammerbugt Kommune – lad os nu se om I kan finde ud af at udmønte beløbet til gavn for de ældre, beboerne på plejehjemmene og de ansatte – desværre tror jeg ikke at det lykkes for jer.

    – og lige et spørgsmål, hvor lidt er det ekstra beløb i grunden i forhold til hvad I har sparet de seneste mange år med Venstre ved magten i Jammerbugt Kommune og trofast støttet af Socialdemokratiet i Jammerbugt Kommune i de årlige spareøvelser?? – der er meget at rette op på.

    PS: Denne kommentar kan jeg ikke slå op under Jammerbugtportalen, den anses for at være uhøflig!

  3. Kære formænd for social- og sundhedsudvalget m.fl.
    Der kommer en dag, hvor I selv bliver brugere af hjemmeplejen! Tænk på dette, når I træffer jeres beslutninger og tro mig: Vi har haft flere borgere i hjemmeplejen, der har været ansat i social- og sundhedsudvalget, som har været chokeret over forholdene i hjemmeplejen og har forsøgt at klage til kommunen. Men ingen gider høre på dem nu, når de ikke er på arbejdsmarkedet længere!!
    “Dialog, tillid og ressourcer”…..3 vendinger, som skurrer i mine ører efter ledelsens indtog af Kaas hjemmepleje i sommeren 2024!! Det var ihvertfald ikke disse udsagn, der var opskriften på en god hjemmepleje på daværende tidspunkt!! Dialogen var ikke eksisterende og tilliden var en by i Rusland! Ressourcer??? Jamen der mangler jo i den grad hænder!!
    I gør jer selv til grin med dette opslag!!

  4. Lad os nu kommer igang med af få laved de selvstyrende teams, så dem som modtager hjemmeplejen ikke skal opleve at der kommer så mange mange mange forskellige medarbejder ud til dem som får hjælp af kommune, DET KAN IKKE GÅ FOR LANGSOMT

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER