18 Y-stole forsvundet efter indbrud i fritidshuse
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der har været to indbrud i fritidshuse, hvor gerningspersonerne målrettet har stjålet Y-stole.
Det første indbrud fandt sted på Falkevej i Fårup Klit mellem den 11. og 16. december 2024. Her blev der skaffet adgang til fritidshuset ved at opbryde et vindue. Fra huset blev der stjålet seks Y-stole i kirsebærtræ med lyst flet.
Det andet indbrud skete i et fritidshus på Kalundborgvej i samme område. Her blev der stjålet 12 Y-stole – seks i grøn og seks i sort. Dette indbrud fandt sted i perioden mellem den 1. og 12. december 2024.
Har du set noget? Kontakt politiet på telefon 114.