ForsideJammerbugtFritidspas under lup: Jammerbugt drøfter evaluering og økonomi

Fritidspas under lup: Jammerbugt drøfter evaluering og økonomi

Fritidspas under lup: Jammerbugt drøfter evaluering og økonomi

Godkendelse af evaluering af fritidspas og eventuelle tiltag for at imødegå et potentielt merforbrug er på dagsordenen når Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget holder møde den 5. december 2024.

Sagsbeskrivelse
I maj 2020 besluttede Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget at afsætte en økonomisk ramme til en fritidspasordning, der giver mulighed for at Jammerbugt Kommune kan yde kontingentstøtte og støtte til foreningsaktiviteter (spejderlejr, fodboldskole m.m.) til børn og unge mellem 3-17 år, som vurderes at have særligt behov for dette – i et trivselsperspektiv og/eller af økonomiske årsager.

Den afsatte ramme for 2024 udgør 175.000 kr. Derudover er der overført uforbrugte midler fra tidligere år, som udgør 47.000 kr., hvorfor der sammenlagt er 222.000 kr. i 2024.

Antal fritidspasmodtagere i 2024: 231 (antal i 2023: 176)

Forbrug af rammen i 2024: 204.141 kr. (forbrug i 2023: 151.819 kr.)

Derudover viser data for fritidspasbevillinger i 2024 at:

  • Knap halvdelen af alle indstillinger kommer fra forældre (48%). Dernæst kommer flest indstillinger fra foreningerne (38%), og de resterende kommer fra sagsbehandlere/kontaktpersoner (14%).
  • Der er givet 7 afslag ud af 238 indstillinger – alle grundet alder (under 3 år eller over 17 år).
  • Over halvdelen af fritidspasmodtagerne er i alderskategorien 7-12 årige. 29% af alle fritidspasmodtagere i 2024 er unge i 13-18 års alderen.
  • Størstedelen af fritidspasmodtagere i 2024 har bopæl i Fjerritslev (32%) og Pandrupområdet (30%), dernæst Aabybroområdet (23%) og den mindste andel i Brovstområdet (15%).
  • Procentandelen af genansøgninger ud af samlet antal bevillinger er faldet fra i 2023 at udgøre 43% til i 2024 at udgøre 35%.
  • I 2024 er gennemsnitsforbruget pr. fritidspas 884 kr. I 2023 var gennemsnitsforbruget pr. fritidspas 863 kr.

Fritidspasbevillinger fra 2021-2024 vækster lineært jf. tendenslinjen i bilag. Såfremt fritidspasordningen endnu ikke har fundet et fast niveau og nået den kritiske masse – og såfremt den lineær vækst fortsætter i 2025 med samme tendenslinje, vil rammen for 2025 (175.000 kr.) overskrides med omkring 84.472 kr. med et samlet estimeret 2025-forbrug på 259.472 kr. og 280 fritidspasmodtagere (under forudsætning af at samme gennemsnitlige forbrug pr. fritidspas også gælder for 2025).

For at imødegå et potentielt merforbrug foreslår forvaltningen nedenstående tiltag.

Vækst- og Udviklingsforvaltningen anbefaler

  • Et særligt fokus på at guide forældre i kontanthjælpssystemet til benyttelse af deres ret til fritidstillæg, der træder i kraft pr. 1. juli 2025.
  • At tilføje krav om indmeldelsesdokumentation som bilag, når foreninger får udbetalt fritidspasstøtte direkte.
  • At nedsætte rammen for kontingentstøtte pr. fritidspas fra 1.200 kr. til 1.000 kr. Evalueringen viser at der i gennemsnit benyttes 673 kr. ud af kontingentstøtterammen på 1.200 kr. Dermed vil en stor andel sandsynligvis ikke blive ramt af rammenedsættelsen – dog kan den ældste målgruppe opleve et reduceret støttebeløb, da deres kontingenter oftest er dyrest. Det vil i så fald bevirke en mindre egenbetaling som forening og forældre selv aftaler.

Retsgrundlag
Kommunalfuldmagten.

Indstilling
Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget godkender evalueringen og forvaltningens forslag til tiltag for at imødegå et potentielt merforbrug i 2025.

Bilag
Evaluering af fritidspasordning i Jammerbugt Kommune 2024

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER