Jammerbugt Kommune søger: To pædagoger til Aabybro Skole – SFO – CTU
JOBANNONCE: En fast fuldtidsstilling på 37 timer og et barselsvikariat fra 2. januar 2025 – 30. april 2025 på 37 timer.
Aabybro Skole er en velfungerende skole med ca. 1040 elever fordelt på 0.-10. årgang samt specialklasser for elever med AKT-vanskeligheder (Center for Trivsel og Udvikling). Skolen er fordelt på to matrikler, hvor den ene er beliggende på Kattedamsvej og den anden på Aaby Søndre Gade.
CTU udgør en del af Jammerbugt Kommunes vidtgående specialundervisningstilbud særligt rettet mod børn med AKT-vanskeligheder.
Aabybro Skole søger lige nu grundet elevtilgang to uddannede pædagoger, som skal varetage opgaver i vores specialafdeling både i SFO og skoleregi.
I begge stillinger vil der være opgaver både i skole og SFO på specialområdet. Opgaverne kan være fordelt på begge matrikler altså både i indskoling og udskoling, pt. vil opgaverne være i indskolingen. Der vil i perioder også kunne være timer i almenområdet i arbejdet med sårbare børn og unge.
Vi lægger stor vægt på, at mødet og samværet med andre mennesker er anerkendende og ressourceorienteret – en tilgang, der tager udgangspunkt i ICDP-principperne, hvilket vil være en fordel, at du har et vist kendskab til.
Afdelingen for SFO og indskoling er placeret på Kattedamsvej, hvor SFO-tilbuddet er fysisk placeret sammen med skoledelen og har både egne lokaler, men også en del fælleslokaler.
Vi forventer af vores kommende kollegaer
- Kan spille med i en dynamisk personalegruppe og samarbejde med både lærere, pædagoger, forældre og ledelse
- Er uddannet pædagog og ønsker at arbejde med at skabe forudsigelige strukturer samt udviklende aktiviteter for elever med særlige udfordringer
- Kan indgå i et team med forskellige roller og være omstillingsparat.
- Har erfaring med børn med forskellige diagnoser
- Har blik for det enkelte barns styrker, kompetencer og behov
- Har gode relationskompetencer
- Anser skriftlighed som nødvendigt i arbejdet
- Kan arbejde struktureret og pædagogisk målrettet
- Er mødestabil og deltager positivt og konstruktivt i arbejdet både i SFO og skoleregi
- Har et godt humør, er fleksibel og bidrager til en god arbejdsplads
- Har kendskab til ICDP-principperne og kan anvende dem i praksis
Det får du, hvis vi ansætter dig
- Mange dygtige og kompetente kollegaer, hvor der er højt til loftet, og hvor humor vægtes højt
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder
- En arbejdsplads hvor dine ideer og kompetencer tages alvorligt og inddrages
Yderligere oplysninger
Du kan også se flere oplysninger om skolen på www.aabybroskole.dk eller indhente yderligere oplysninger hos SFO leder Anja Michaelsen på telefon 41 91 32 26.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende ellers senest mandag, den 28. oktober på Kattedamsvej 26.
Stillingerne ønskes besat 1. december 2024 eller snarest muligt.
Ansøgere til stillingerne skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.
Ansøgningsfrist 23. oktober 2024 Kl. 12.00 – Ansøg stillingerne på dette link