I forbindelse med budget 2019
afsatte kommunalbestyrelsen en ramme på 20 mio. kr. til modernisering af
Idrætscenter Jammerbugt…
.
Af Klaus Hansen
Udvalg: Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget skal på møde den 17. januar
tage stilling til frigivelse af de første penge. At der frigives en ramme på
400.000 kr., som skal bruges til rådgiverhonorar samt tekniske undersøgelser i
forbindelse med et kommende udbud.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budget 2019 afsatte kommunalbestyrelsen en ramme på 20 mio.
kr. til modernisering af Idrætscenter jammerbugt.
Kommunalbestyrelsen har desuden nedsat en styregruppe med politisk deltagelse
for moderniseringsprojektet. Den politiske styregruppe havde den 5. december
2018 sit første møde, hvor projektet blev igangsat.
Styregruppen besluttede på mødet, at der skal laves en aftale med en eller
flere rådgivere, som kan lave skitseforslag, energiberegninger, økonomiske
overslag udbud osv.
Der arbejdes med en tidsplan gående på, at der kan præsenteres et
skitseforslag, som kan finansieres, i løbet af 2. kvartal 2019, og at
skitseforslaget derefter høres blandt Idrætscenter Jammerbugts brugere.
Der er i budgettet afsat en anlægsbevilling på 10 mio. kr. i 2019 samt 10 mio.
kr. i 2020.