Politisk godkendelse af indsatsområder til skoleudviklingsplanen: Vejen frem mod bedre skoler i Jammerbugt

Politisk godkendelse af indsatsområder til skoleudviklingsplanen: Vejen frem mod bedre skoler i Jammerbugt

På møde i Børne og Familieudvalget den 2. september skal udvalget tage stilling til: Godkendelse af indsatsområder til Skolevæsnets udviklingsplan 2024/2025 – 2025/2026

Sagsbeskrivelse
I Jammerbugt Kommune har kvalitetsrapporten indtil 2022 fungeret som en redegørelse over resultater for det samlede skolevæsen, der har understøttet styring og dialog mellem skoler, forvaltning og politikere.

En ændring af folkeskoleloven betyder, at kvalitetsrapporten udgår og erstattes af skoleudviklingssamtaler. Skoleudviklingssamtalerne skal derfor fremadrettet indgå som et element i samarbejdet og den lokale dialog om skolens udvikling.

På skoleniveau har skoleudviklingsplaner været skolernes afrapportering til politisk niveau som svar på de forhold, som kvalitetsrapporten måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det betyder, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen har beskrevet de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Skoleudviklingsplanen har udgjort grundlaget for både en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse, elever og skolebestyrelse, mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Samtidigt har skoleudviklingsplanerne været skolernes bidrag i den dialogbaserede aftalestyring, hvor de politisk besluttede indsatsområder har rammesat udviklingsplanerne.

Hvor skoleudviklingsplanerne har været skolernes svar på de politisk besluttede indsatsområder, var skolevæsenets udviklingsplan udtryk for indsatser på tværs af skolevæsenet. Det var de fælleskommunale tiltag, der iværksættes for at løse de kommunale udfordringer. De fælleskommunale tiltag drøftes og besluttes i et samarbejde mellem den samlede skoleledergruppe og forvaltningen. Skolevæsenets udviklingsplan er dermed det samlede skolevæsens styringsredskab.

Resultater Datagrundlag 2021/2022 – 2023/2024

Datagrundlaget er som udgangspunkt baseret på oplysninger for en 3-årig periode i det omfang data herfor har været tilgængelige. Nye data vedr. karakterer offentliggøres i oktober, hvorfor data her kan virke gamle. De nye data tilgår skolerne inden skoleudviklingssamtalerne. Nogle steder er der taget flere år med, da dette har været meningsgivende i forhold til at kunne sammenligne med data fra før Corona. I det nedenstående ses en opsummering af datagrundlaget:

• I de nationale test ses generelt en negativ progression. I Jammerbugt Kommune er der derfor fortsat behov for et øget fokus på det faglige niveau på mellemtrinnet samt et styrket fokus på udskolingen. Der er i denne analyse ikke taget hensyn til elevernes socioøkonomi.
  
• At andelen af de svageste elever i både dansk og matematik generelt er steget på de fleste klassetrin. Dette ses især på mellemtrinnet og i udskolingen i forhold til dansk, mens billedet er mere varieret i matematik. I dansk placerer Jammerbugt Kommune sig på tværs af parametre og klassetrin dårligere end landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende i matematik med enkelte undtagelser.
  
• Andelen af elever, som aflægger alle bundne prøver i 9. klasse i Jammerbugt Kommune, er faldende, samtidig ses det, at andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik også er faldende. For begge placerer Jammerbugt Kommune sig lige under landsgennemsnittet. Samtidig ses det, at der fortsat er forskel mellem drengenes og pigernes karaktergennemsnit. Forskellen er dog reduceret markant siden seneste Kvalitetsrapport, dog uden drengene har løftet deres karaktergennemsnit. Pigerne placerer sig lige under landsgennemsnittet.
  
• Trivslen i Jammerbugt Kommune er ikke steget, men er på et forholdsvis højt niveau og omkring landsgennemsnittet.
  
• Jammerbugt Kommunes inklusionsgrad er under landsgennemsnittet. Der ses et fald på 0,7 procentpoint.

• 32,3 % af de unge, der forlod 9. klasse i 2023, er i september måned efter 9. klasses afslutning (0 år) i gang med en ungdomsuddannelse. Dette er 14 procentpoint lavere end i 2022, men er et udtryk for, at flere elever har valgt at søge et 10. klassetilbud. På landsplan er tallet 36,6 %.
  
• Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter 9. klasse faldet med 1 procentpoint over de seneste to år, men fastholdes på et højt niveau over 91 %. Her placerer Jammerbugt Kommune sig bedre end landsgennemsnittet.
  
• Andelen af unge, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet i en 2-årige periode, når der tages afsæt i afgivende institutioners beliggenhed. Når der tages afsæt i elevernes bopæl er der sket en stor stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne i perioden. På det lange sigte ses en overordnet positiv tendens ift., at Jammerbugt Kommune konsekvent er over landsgennemsnittet.

Datagrundlaget fremgår af bilag.

Forvaltningens anbefaling

• At antallet af indsatsområder for den kommende 2-årige periode fortsat er fire, hvoraf de tre er gengangere fra sidste periode. Dette med henblik på at sikre strategisk retning og ro omkring udviklingsprocesserne.
  
• At man politisk udvælger fire af de følgende fem indsatsområder:
  – Øge andelen af elever, der aflægger alle bundne prøver
  – Drenge og piger skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan
  – Øge elevernes trivsel igennem støtte og inspiration med et særligt fokus på udskolingseleverne
  – Øge det faglige niveau på mellemtrinnet
  – Fokus på at skabe en skole, der kan mere for flere

Den videre proces

Med afsæt i datagrundlaget og de politisk vedtagne indsatsområder for den kommende periode vil den samlede skoleledergruppe sammen med forvaltningen udarbejde Skolevæsnets Udviklingsplan, som også skal godkendes politisk. Løbende hermed afvikles de lokale skoleudviklingssamtaler, og de enkelte skoler udarbejder deres egen Skoleudviklingsplan. Dette i forhold til de politiske indsatsområder, Skolevæsnets Udviklingsplan og den enkelte skoles udfordringer og udviklingspunkter. Skolernes udviklingsplaner tjener samtidig sammen med Skoleudviklingssamtalerne som Jammerbugt Kommunes aftalestyring på skoleområdet.

Tidsplan: Skolevæsnets Udviklingsplan og skolernes udviklingsplaner vil have virkning i skoleårene 2024/2025 og 2025/2026.

Se bilag for grafisk fremstilling af proces.

Retsgrundlag: Jf. Folkeskolelovens § 40 a gennemføres årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder.
I samtalen inddrages resultater fra obligatoriske test, status på handleplaner og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Indstilling: Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen

• Drenge og piger skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan
• Øge det faglige niveau på mellemtrinnet
• Øge elevernes trivsel igennem støtte og inspiration med et særligt fokus på udskolingseleverne
• Fokus på at skabe en skole, der kan mere for flere

Bilag
Proces for Skolevæsnets Udviklingsplan og Skolernes Udviklingsplaner
Datagrundlag 2024 – Jammerbugt Kommune