Aabybro: Parkeret varebil gjorde borger utryg
En kvinde fra Aabybro anmeldte til Nordjyllands Politi den 3. juli ved 8-tiden, at en varebil holdt parkeret i hendes private skovområde, oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
Der var ingen mennesker at se i nærheden af bilen og kvinden fandt det mistænkeligt og var utryg.
I politiets servicecenter undersøgte man straks sagen; ud fra bilens nummerplade fandt politiet frem til et leasingselskab, som så igen kunne hjælpe med oplysninger om, at der var tale om et af Jammerbugt Kommunes køretøjer – og at kommunen blot var ude for at fjerne bjørneklo i området.
Politiets servicecenteret kunne herefter informere kvinden om dette og berolige hende.