Skolebyggeriet til Skolecenter Jetsmark har nået en vigtig milepæl. Forslag til, hvordan skolen overordnet skal se ud og indrettes, er nu klar til politisk behandling.
Dispositionsforslaget – et konkret og visuelt forslag til, hvordan den nye skole skal se ud på de overordnede linjer – er nu i udkast.
Arkitekterne bag de første streger på det kommende Skolecenter Jetsmark, har blandt andet udarbejdet forslaget på baggrund af ønsker fra brugere, interessenter og borgere i Jetsmarkområdet.
Som en del af processen frem til dispositionsforslaget, har Jammerbugt Kommune holdt et borgermøde mandag 30. september på Skolecenter Jetsmark – Pandrupafdelingen. Her fik kommunen mange gode input fra de fremmødte. Ligesom Kommunalbestyrelsen også er kommet med flere bemærkninger og forslag på et temamøde, ligeledes i september.
De forskellige forslag fra borgerne er grupperet i fire temaer:
- Tema 1 – Områdets vartegn og en del af områdets kulturtilbud
- Tema 2 – Skolens fysiske læringsrum
- Tema 3 Skolens fysiske læringsrum – Uderummet
- Tema 4 – Læringsmiljøer i SFO
Se dispositionsforslaget til Ny Skolecenter Jetsmark, og en opsamling på inputs fra borgermøde og temamøde, der kom på frem på temamødet og borgermødet i september.