I en lille stationsby i Nordjylland har der været højskole 147 år, og her er man uofficiel dansk mester i at få unge, der har fået en bule på livets landevej, rettet op igen.
Mathias troede egentlig, at han havde styr på sit liv. Han havde lagt sit stofmisbrug på hylden inden et sommerkursus på Vrå Højskole, men efter kurset gik det igen galt med misbruget, da han begyndte på HF i Aalborg sidste år.
”Så ringede jeg til Pia,” fortæller den 18-årige Mathias Bavnild Lassen.
”Pia” er højskolens dynamiske forstander Pia Schnoor, som hurtigt fik skaffet en plads til Mathias på skolens succesrige inklusionsforløb, ”Højskolen som genvej til uddannelse”. Det er et fireårigt projektforløb, støttet med 6,4 mio. kr. fra EU’s Socialfond, som sidste år i juni blev afsluttet med flotte resultater.
159 elever – fortrinsvis unge, som ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller havde kunnet fuldføre en, fuldførte forløbet. Op mod 90 pct. af dem er nu kommet videre i ungdomsuddannelse.
”Eleverne fra det første forløb klarer sig godt i skolen og dropper ikke ud. Vi har taget nogle elever tilbage, fordi udslusningen skete for tidligt, men kun ca. 10 elever har vi måttet sige farvel til uden synligt resultat,” siger Pia Schnoor.
Omkring 40 pct. af højskolens elever tilhører gruppen af sårbare unge. Eleverne kommer med alle mulige typer diagnoser: Angst, ADHD, autisme, Aspergers, tidligere misbrugere.
”Nogle af eleverne er nærmest opgivet af deres hjemkommuner og tæt på at blive indstillet til førtidspension. Efter et ophold hos os er de ofte fri af offentlig forsørgelse,” forklarer forstanderen.
EU-støtte har skabt nye muligheder
”EU-støtten har gjort det muligt for os at ansætte ekstra personale, så vi kan tage os af vores udsatte unge, der har særlige behov. Støtten har også givet mulighed for at nedsætte kursusgebyret, og det har sat gang i kommunerne, fordi vi nu er blevet det billigste tilbud, de har til de unge,” siger Pia Schnoor, som koger det hele ned til et enkelt regnestykke.
”EU har brugt 6,4 mio. kr. på 159 unge, som derefter i store træk ikke længere belaster de offentlige kasser – det er da en god forretning”, siger Pia Schnoor og fortsætter:
”Vi har med forløbene sat gang i en drift, som sender flere sårbare unge på rette hylde. Indsatsen er nu forankret i vores virke, og effekten dør ikke ud, fordi EU-støtten stopper.”
To tredjedele af eleverne siger efter opholdet, at de har fået større tro på, at de kan gennemføre en uddannelse, og at højskoleopholdet har gjort dem mere motiverede for at komme i uddannelse.
Mathias Bavnild Lassen har efter snart tre semestre på højskolen fået nyt mod på en handelsskoleuddannelse og drømmer på langt sigt om at få sin egen forretning med vinylplader. Og 21-årige Katharina Hofman Ansø, der hele livet har lidt afdepression og social angst, har fået et ståsted i genvejsprojektet.
”Jeg har altid følt mig sårbar, men efter to-tre semestre var jeg faldet virkelig godt til, og mange siger, at jeg er helt forandret. Jeg er blevet bedre til at reflektere over ting, til at gennemskue egne muligheder og begrænsninger. Jeg har fået indhentet det, jeg havde forsømt i skolen, og jeg har fået mere selvtillid og selvværd,” siger Katharina, som efter syv semestre på højskolen nu er under udskoling.
Unge i gang på nyt forløb på højskolen
På Vrå Højskole har forstander Pia Schnoor og hendes stab på 43 ansatte nu taget hul på et nyt forløb støttet af EU’s Socialfond, ”Højskolen – en alternativ vej til erhvervsuddannelse”. Her startede de første 17 elever i foråret op på et forløb, der skal føre til en erhvervsuddannelse.
Målgruppen er unge på 17-25 år, der har opgivet at gennemføre en ungdomsuddannelse eller gennemført en ungdomsuddannelse uden at komme videre. Målet er, at 150 elever over tre år gennemgår et 20 uger langt intensivt læringsforløb, der peger mod optagelser på en erhvervsskole.
Rammerne om det nye projekt er de samme, som gælder for hele højskolens virke: Hjemlighed, nærvær, konsekvens og succes. Som Pia Schnoor udtrykker det: ”Det er fantastisk at se en stresset 12-talspige, som møder op til morgenmaden lørdag morgen i badekåbe og uden makeup. Fordi hun føler sig tryg.”