Nedlæggelse af Rute 70 til fordel for ekstra stoppesteder med Expressbus 970X
Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune behandler Godkendelse af projektforslag som følge af implementering af Fremtidens Kollektive Trafik på udvalgsmøde den 13. maj 2024.
Sagsbeskrivelse
Fremtidens Kollektive Trafik blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 27. februar 2023. Fremtidens Kollektive Trafik er et projekt, som NT blev enige med de nordjyske kommuner om i 2023. Projektet omhandler at sætte de fleksible produkter mere i spil, forbedre knudepunkter og stoppesteder samt indsætte flere expresbusser i den regionale trafik for at tiltrække flere kunder indenfor en reduceret økonomisk ramme. Det vil blandt andet sikre, at NT fortsat kan tilbyde god mobilitet og god service til alle i Nordjylland. Knudepunkterne har stor betydning for oplevelsen af den samlede rejse. Der stiles derfor efter at opnå et højt og ensartet serviceniveau med indbydende omgivelser, et ensartet udtryk samt god og relevant information. Expresbusserne kendetegnes ved at køre med få stop, så de kommer hurtigere frem mellem de større byer. Ved indsættelse af flere expresbusser og tilføjelse af enkelte stop flere steder i Nordjylland, vil NT tiltrække flere kunder og dermed sikre en mere økonomisk og bæredygtig kollektiv trafik.
Ændringer i Aabybro
Som følge af dette udvides expresbus 970X med ekstra stoppesteder mellem Aalborg og Fjerritslev, hvorfor Rute 70 mellem Aalborg og Fjerritslev bliver overflødig og derfor nedlægges på denne strækning. Dette betyder, at ruten for expresbus 970X omlægges, så ruten kører via Aabybro med stop ved Aabybro Centret på Birkelsevej, som er vist på nedenstående kort:
Det er planlagt, at den nye rute for expresbus 970X skal ibrugtages pr. december 2025. Der betjenes ikke busser på Birkelsevej i Aabybro i dag, hvorfor det er nødvendigt at ombygge Birkelsevej samt etablere busstoppesteder. De eksisterende trafikale forhold på Birkelsevej består af tre chikaner, to hævede flader samt forbud for gennemkørsel for lastbil.
Forslag 1 for ombygning af Birkelsevej
I dette forslag fjernes chikanerne på Birkelsevej, og der anlægges i stedet pudebump. Pudebump kan passeres af busser uden gener for chauffør og passagerer, hvorfor dette er at foretrække på strækninger, hvor der kører busser. Lastbilsforbuddet bibeholdes på strækningen. Yderligere etableres busstoppesteder, som kommer til at følge det ensartede udtryk for knudepunkter på expresrutenettet. Dette indebærer læskærm, cykelparkering, skraldespand og stander med topskilt. Stoppesteddet udformes ikke med buslomme, men med parkering på vejen, som det er tilfældet på Østergade.
Anlægsomkostningerne for dette forslag vil ca. blive 0,35 mio kr.
Forslag 2 for ombygning af Birkelsevej
Birkelsevej er i infrastrukturplanen for Aabybro foreslået ombygget med etablering af cykelsti og anlæggelse af bump. I dette forslag udvides forslag 1 derfor med etablering af cykelstier langs Birkelsevej. (Cykelstierne kan også anlægges på et senere tidspunkt som et supplement til forslag 1).
Anlægsomkostningerne for dette forslag vil ca. blive 1,85 mio kr.
Forslag til finansiering
Forslag 1 kan finansieres via tilbagebetalte midler fra NT fra regnskabsår 2023, hvilket beløber sig til 0,5 mio kr.
Forslag 2 vil udover ovenstående 0,5 mio. kr. kræve en restfinansiering på 1,35 mio. kr.
Retsgrundlag: LBKG 2023-04-25 nr 421 Offentlige veje m.v. §8.
Budgetmæssige konsekvenser:
Kan belaste driftsrammen for 2025 med op til 0,5 mio kr.
Kan belaste anlægsrammen for 2025 med op til 1,35 mio. kr.
Høring/borger- og brugerinvolvering: Ikke relevant.
Indstilling: Vækst- og Udviklingsforvaltning indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at | Birkelsevej ombygges herunder, at udvalget drøfter hvilket forslag, der skal vælges |
at | projektet finansieres som foreslået |
at | eventuel restfinansiering fremsendes som ønske til budgetforhandling 2025. |
Øh Som jeg ser tegning kører den ikke gennem Ryå. Hva så med birkelse Arentsminde halvrimmen stopper den stadig ved de eksisterende stoppe steder? Ellers så er vi sku på røven.
Det skal du nok ikke hel regne med Peter
Da alt her I Jammerbugten, skal foregå I den østlige del af Jammerbugten
Hv gør man med stoppesteder 8 Halvrimmen og Arendtsminde?? Stopper x-bussen der?. Der er altså en del der pendler hver dag…..
Hvilke stoppesteder bliver nedlagt langs “70” ruten?
– umiddelbart lyder det som en forringelse af servicen i yderdistrikterne hvor der i forvejen er langt mellem stoppestederne.
De kører vel omkring lufthavnen???
HVOR på hele ruten, skal 970x stoppe ? Er der kun ekstra stop ved Åbybro ?
Lyder ikke gennemtænkt – eller tilstrækkelig velbeskrevet. Kan den måbende befolkning modtage en nærmere beskrivelse af de geniale tanker.,!! Tak
Kan læse mig frem til, at “Høring/borger- og bruger involvering: ikke relevant”
Jamen dog…..så er det godt at vi har så klarsynede politikere med geniale tanker..!!
Så behøver borgerne slet ikke at tænke mere over hvordan vi skal transportere os
Hvad skal dem fra birkelse og ryå såhvis de skal med bussen 70 køre jo også med skolebørn og det er mange det skal på ucn i Aabybro fra Brovst Halvrimmen
Det er jo ikke godt gennemtænkt det vil tage livet fuldstændig af birkelse samt huspriserne faldet og fores nye købmand vil så lukke da byen igen vil blive affolket
Jeg forstår ikke, man kører med store halvtomme busser i stedet for at sætte mindre biler/busser ind på ruterne, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der kun er få passagerer.
Hvad med Østerild vil der ikke køre busser der? Det er en ommer…
Hvad rute 70 fra Fjerritslev til Thisted, bliver den påvirket?
Hvorfor er det altid i “11” time, at vi som borgere får indblik i en forestående forandring af den kollektive trafik.
Er man slet ikke interesseret i at spørge eller høre lokalsamfundene.??
Vi har da i Jammerbugt en Landdistriktspolitik der højner og støtter lokale projekter til gavn for de forskellige lokalsamfund uden for de 4 centerbyer. Dette forslag med nedlæggelse af Rute 70 og kører uden om lokalsamfund, kan ikke være en politiker i Jammerbugt kommune da ikke stå model til.
Der må være et princip at vi (kommunen) betaler det det koster for at bevare offentlige transportmuligheder i lokalsamfundene.
Hvorfor skal de altid være i “11” time, at vi som borgere virkelig bliver bekendt med ændringer i ændringsforslag i den offentlige transport.
Der skal og må være offentlige transport muligheder gennem Birkelse/Ryaa og andre lignende lokalsamfund.
Der kan da ikke være nogen politiker i Jammerbugt byråd, som synes at det er en god ide at nedlægge rute 70 og så erstatte den med ganske få stoppesteder med 970X.
Hvorfor har dette forslag ikke været ude i høring til lokalsamfundene?? Hvem har besluttet at det ikke er relevant at spørge os borgere?
Bevar rute 70, som den er. Indsæt måske mindre køretøjer hvis det kan spare noget.
Ofte virker indstempling til rejsekort ikke, og ofte kører passagerer gratis af flere grunde. Der er mange flere passagere, end der bliver registreret (Har kørt mange år Thisted-Frøstrup).
Personligt er jeg helt afhængig af denne rute til og fra mit arbejde i Frøstrup. Socialt og miljømæssig virker det som en dårlig ide.