ForsidePandrupSaltum Festdage 2024 - Fejring af kunst og kreativitet

Saltum Festdage 2024 – Fejring af kunst og kreativitet

Saltum Festdage 2024- Fejring af kunst og kreativitet

Saltum er igen klar til at åbne dørene for kunst, håndværk og lokal kultur under de årlige Saltum Festdage. Datoerne, som alle bør notere sig, er lørdag den 4. maj fra kl. 10 til 17 og søndag den 5. maj fra kl. 10 til 16. Arrangementet finder sted på Søndergade midt i 9493 Saltum.

Saltum Festdage – Uld & Kunsthåndværk er et samarbejde mellem Saltum Handelsstandsforening, Egnssamlingen og Saltum Husflidsskole. I år er det særligt glædeligt at kunne byde velkommen til ikke færre end 50 talentfulde kunsthåndværkere og andre udstillere, der præsenterer et bredt udvalg af kunsthåndværk og naturprodukter.

Besøgende kan forvente at finde unikke værker inden for smykker, keramik, glaskunst, tekstil- og tøjdesign, strik og meget mere. Festdagene vil blive afholdt midt i Saltum by, dels i fire store udstillertelte, men også i lokalerne hos Egnssamlingen og Husflidsskolen. Her vil der også være to frokostcafeer og arbejdende værksteder, der bemandes af frivillige, som glæder sig til at dele deres passion med besøgende.

Foto: Saltum Festdage

I år byder Saltum Festdage også på musikalsk underholdning på festpladsen med lokale talenter såsom Tørvebisserne, Frigear, Saltum Folkedansere og VendsysselGospel. Festlighederne kulminerer søndag kl. 15 med en koncert i Saltum Baptistkirke.

Som noget nyt tilbydes der i år hestevognskørsel med besøg på attraktive steder i Saltum. En lille ekstra tilføjelse, der måske kunne lokke en tilflytter eller to til området.

Foto: Saltum Festdage

Den gratis shuttle-bus til Saltum Uldfestival vil også køre i år, hvilket gør det nemt for besøgende at komme til og fra festlighederne.

Saltum Festdage ser frem til at byde både lokale og besøgende velkommen til en weekend fyldt med kunst, kreativitet og lokal kultur.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER