Af Sundhedsminister Magnus Heunicke og udviklingsminister Rasmus Prehn
Før valget lovede vi 1000 nye sygeplejersker. Danskerne skal have bedre oplevelser og mere omsorg, når de er på sygehuset. Sygeplejerskerne skal have et langt bedre arbejdsmiljø og flere kolleger.
Det har formentlig været åbenlyst for enhver, der har været i nærheden af et hospital de seneste år, at der ganske enkelt er for meget pres på personalet. Sygeplejerskerne stormer rundt. De lykkes mirakuløst nok stadig med at levere en fantastisk indsats over for de enkelte patienter. Men overskuddet hænger i den tyndeste tråd. Så tynd, at det også er blevet et problem at fastholde dem, der allerede er i erhvervet.
Det kan vi ikke byde en så vigtig faggruppe, og det kan vi heller ikke byde de syge danskere, der regner med vores kompetente sygeplejerskers hjælp. Derfor ønsker vi også konkret levering på valgløftet allerede i vores første finanslovsudspil. Vi tror, at sygeplejerskerne vil være enige med os i, at der ikke er brug for mere snak – der er brug for handling.
Regeringen vil fra næste år afsætte 300 millioner kroner til flere sygeplejersker, og året efter lade beløbet stige til 600 millioner kroner. Det betyder, at der bliver råd til 500 ekstra sygeplejersker næste år og til de 1.000 vi har lovet fra år 2021.
Er alt så godt. Desværre nej. Særligt fordi det ikke vælter med ledige sygeplejeske, der blot venter på et opkald fra en ny arbejdsgiver. Det har vi, regionerne og Dansk Sygepleje Råd hele tiden vidst. Selvom ikke alt er løst med, at pengene nu er der, så ønsker vi med udspillet at sende et helt klart signal til medarbejderne, der føler sig fanget i en ond arbejdsspiral. En spiral, hvor oplevelsen måske har været, at der kun er blevet sparet og sparet, og at løsningen var, at de bare skulle løbe hurtigere og hurtigere. Et signal om, at der nu er en regering, der vil bryde ud af den onde spiral og vende udviklingen.
Forhåbentlig kan det alene stoppe nogle af dem, der er begyndt at overveje, om de skulle forlade den offentlige sektor. Det håber vi inderligt ikke, at de gør. Vi har brug for dem.
I dialog med Sygeplejerådet, sygeplejerskerne og regionerne skal vi have knækket den hårde nød: Hvordan fastholder vi de sygeplejersker, der allerede er i faget, og hvordan tiltrækker vi og uddanner flere nye. Og sandheden er jo, at dialogen bliver markant mere troværdig og ambitiøs, når pengene nu er fundet.
Der er derudover nogle oplagte muligheder for at gøre sygeplejerskernes hverdag bedre. Dem skal vi naturligvis også forfølge. En meget stor gruppe af sygeplejerskerne arbejder på deltid. Hvis der er nogen af dem, der gør det ufrivilligt, så er der nu lønkroner til, at de potentielt kan komme på fuldtid, hvis det giver mening for den enkelte og på den lokale arbejdsplads. På samme måde har det også tidligere været drøftet, om der er mulighed for at lade sygeplejerskerne varetage flere opgaver selvstændigt og jo meget gerne med færre krav til dokumentation og administration. Hvis der er musik i nogle af de forslag, så skal vi naturligvis også spille med på den melodi.
Og så er der lige finansieringen. Den har vi også fundet. Regeringen vil hæve prisen på en pakke cigaretter fra 40 til 50 kroner. Og det er præcis de penge, der skal finansiere de 1000 nye sygeplejersker. For tag ikke fejl – nok knokler vi hver dag for bedre velfærd, og at samfundet igen bliver mere retfærdigt og solidarisk, men økonomien skal altid hænge sammen. Det står vi fast på hele vejen, ligesom vi står fast på, at sygeplejerskerne både fortjener anerkendelse og de flere kolleger, vi lovede i valgkampen.