Dagli’ Brugsen afholder julemarked i Biersted
Søndag d. 3. december fra kl. 12 til kl. 15 spredes der julestemning i Biersted.
Der afholdes nemlig julemarked, på Brugsens parkeringsplads.
-Der vil være boder med fine jule sager og traditionen tro synges julen også ind med fællessang, fortæller Michael From, formand for Dagli’ Brugsen Biersted og fortsætter:
-Biersted Borgerforening har doneret et juletræ, og du kan være med når lysene tændes.
-Skulle du selv stå og mangle et juletræ kan dette også købes på julemarkedet.
-Traditionen tro byder Dagli’ Brugsen i samarbejde med Biersted Borgerforening på gløgg og æbleskiver.
-Sidst men ikke mindst, kan børnene komme og bytte Disney kort, så samlingen kan fuldendes inden jul.
-Jeg håber, at mange vil kigge forbi julemarkedet og være med til at sprede julestemning i Biersted, slutter formanden.