ForsideJammerbugtJørgen Ravn Christensen: “Det er flertalsmisbrug”

Jørgen Ravn Christensen: “Det er flertalsmisbrug”

Af Jørgen Ravn Christensen (C), Fjordgade 4, 9440 Aabybro, Medlem af Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget

“Det er flertalsmisbrug”

Denne sætning havde det store flertal i Kommunalbestyrelsen (herefter forkortet KMB) meget svært ved at acceptere. Der udbrød nærmest panik, da protokollen skulle skrives efter Kommunalbestyrelsesmødet den 16. november.

Men Konservative stod naturligvis fast på, at det var sådan ordlyden skulle være, til trods for kraftige opfordringer til, at vi skulle slette det. Men nej. Selvom vi er i mindretal, så står vi ved vores holdning, også selvom det ikke behager det store flertal.

Nå, hvad handler det hele så om. Helt enkelt handler det om, at nogle i KMB skulle have en lønforhøjelse på bekostning af, at andre skulle gå ned i løn. Helt specifikt mener det store flertal, at to medlemmer skulle have en lønforhøjelse på ca. 10.000 kr. i årsløn. Diskussionen om rimeligheden er sådan set helt ok, og ingen tvivl om, at de to personer yder et stort stykke arbejde. Men om deres arbejdsindsats er større end vi øvriges, kommer vist an på øjnene, der ser.

For at få fakta frem omkring løn og vederlag medbringes her oversigt over de årlige vederlag i Jammerbugt Kommune pr. 1. april 2022. Senere følger en forklaring på, hvem der får hvad.

Borgmester  991.210 kr. 

1.Viceborgmester   69.384 kr. 

2.Viceborgmester   29.736 kr. 

Medlem af Kommunalbestyrelsen (grundvederlag) 100.657 kr. 

Udvalgsformand stående udvalg 247.803 kr. 

Næstformand for udvalg   49.560 kr. 

Medlem af udvalg   34.692 kr. 

Formand for børn- og ungeudvalg   49.560 kr. 

Næstformand for børn- og ungeudvalg   29.736 kr.

Hjemmeboende børn under 10 år   15.574 kr. 

(Kilde: Jammerbugt Kommunes politikeres vederlag i 2022). 

Borgmesterens løn er lovbestemt, og den kan KMB ikke røre ved. Hvert medlem af KMB får et grundbeløb, hvilket også er lovbestemt. Der, hvor der kan differentieres, er for pladserne i de forskellige udvalg, samt vederlagene for at være hhv. formand og næstformand i disse udvalg.

Loven siger her, at KMB må udbetale op til 275% af Borgmesterens løn. Fordelingen er helt op til KMB.

Da denne valgperiode startede I januar 2022 holdt KMB fast i samme model, som er blevet brugt i mange år. En model som giver en udvalgsformand 247.803 kr. ekstra årligt ud over grundvederlaget på 100.657 kr. En næstformand for et udvalg får 49.560 kr. ekstra årligt udover grundvederlaget og et menigt udvalgsmedlem 34.692 kr. ekstra udover grundvederlaget. Man kan sagtens være medlem af flere udvalg, så lønningerne er ret forskellige blandt KMB’s 27 medlemmer.

De eneste undtagelser fra ovennævnte vederlagsbestemmelse er, at formanden for Børn- og ungeudvalget ”kun” får 49.560 kr. ekstra udover grundvederlaget og Næstformanden ”kun” får 29.736 ekstra. 

Man kan sagtens være medlem af flere udvalg, så lønningerne er ret forskellige blandt KMB’s 27 medlemmer.

Børn- og Ungeudvalget har kun 2 politiske medlemmer, nemlig Formand og næstformand, mens de øvrige medlemmer er fagfolk og en dommer. Den fordeling af lønnen som vist ovenfor er helt fair i min optik, og derfor er der heller ingen grund til at ændre på noget her midt i en valgperiode. 

Dog besluttede det store flertal bag budget 2024, at der skulle foretages en ændring i lønnen for formand og næstformand i Børn- og ungeudvalget. De skulle begge have en lønstigning på 10.000 kr. årligt. Først havde jeg fået opfattelsen af, at man ville tage fra de øvrige formænd/ næstformænd, da de jo har mest at give af. Men da forslaget kom frem, kunne vi se, at vi alle solidarisk skulle spæde til. Spørgsmålet er så, om det er solidarisk at tage fra nogle, som er imod forslaget, eller om dette i virkeligheden er flertalsmisbrug.

Vi kom med hele to ideer til problemløsningen. Første forslag var, at vi fandt to nye kandidater til at varetage hvervet i Børn- og Ungeudvalget. Vi er fire som står udenfor budgettet, og blandt os kunne vi nemt finde to blandt os til at overtage opgaverne til den aftalte og budgetterede løn. Dette forslag var der ikke lydhørhed overfor. Vores andet forslag var at tage lønstigningen fra de øvrige Formænd og Næstformænd, heller ikke dette var der lydhørhed overfor. Det er lidt underligt, at det store flertal ikke bød ind på vores sidste forslag, for havde de gjort det, så ville der kun blive taget penge fra de politikere, som går ind for lønstigning til de to i Børn- og Ungeudvalget. 

I byrådssalen blev forslaget om, at vi alle i KMB skulle yde lidt fremført som solidaritet. Konservative er overhovedet ikke imod at skulle gå lidt ned i løn, og for at bevise, at vi ikke kun leverer tomme ord, fremsatte vi et forslag om at sænke vederlaget for menige medlemmer af udvalg med 100 kr. pr. måned. De 100 kr. skulle ikke bruges til at hæve lønnen til Formand og Næstformand for Børn- og Ungeudvalget, men lægges i kommunekassen i solidaritet med de mange hårdtarbejdende medarbejdere i kommunen, som står model til besparelser hvert år. Det kunne John Bjerg (UP) og Merete Fuglsang Hansen sagtens se fornuften i, så de stemte for sammen med os 2 Konservative.

Gæt selv om det store flertal var solidariske nok til at stemple ind på vores forslag….

LÆS OGSÅ: Jagtudstyr stjålet fra personbil

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER

Dødsfald – Fjerritslev

Dødsfald – Fjerritslev

Nye byggegrunde i Birkelse